Melmølfælden fanger utøj i madvarer

Mad og drikke:

Møl og larver i dine madvarer?
Flagrende møl, kravlende larver, klistret spind. Dette er typiske tegn på, at dit køkken er blevet inficeret med møl.

Vi har to typer møl i Danmark, der huserer i vore køkkener: Melmøl og Tofarvet frømøl. Det tofarvede frømøl er en smule mørkere end melmøllet, men ellers ligner de hinanden og gør samme skade. Fælles for de to møl er, at deres larver mæsker sig i vore fødevarer.

Hvor kommer møllene fra? Det er svært at sige helt præcist, men højst sandsynligt har du selv taget dem med hjem fra butikken. Møllene kommer nemlig ofte derfra, hvor varerne er produceret. Oftest er de at finde i en pose med nødder, tørret frugt, gryn, mel osv.

Du kan forebygge forekomsten af møl ved at opbevare indkøbte fødevarer i tæt lukkede beholdere. På denne måde kan plagen ikke spredes til andre fødevarer, hvis en pakke med f.eks. mandler er angrebet.

Har du allerede møl i huset kan, du selv gøre meget for at blive fri for dem. Angrebne fødevarer smides ud og køkkenskabe og skuffer støvsuges og tørres grundigt af. Møl-pupperne gemmer sig ofte i revner og sprækker, hvor de kan være vanskelige at komme til. Derfor er det vigtigt at holde øje med forekomsten efterfølgende – så du hurtigt kan reagere, når en ny generation er på vej og udrydde dem.

Dette kan du gøre ved at bruge en mølfælde – f.eks. melmølfælden fra A Green Way. Den er let at anvende og indeholder ingen giftige stoffer. Du kan, risikofrit, stille fælden sammen med dine fødevarer og derved holde øje med forekomsten af møl i dit køkken.
A Green Way’s melmølfælde forhandles bl.a. hos Matas, Helsam og i Silvan.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk