Er du vild med at løbe i naturen, skulle du prøve netop dette løb. Ruterne er lagt rundt i naturen omkring Hjerl Hede, så man løber i forskelligt terræn, på den super skønne jyske hede.
Lørdag den 18. august afholdes Hjerl Hede Naturløb. Alle ruterne i Hjerl Hede Naturløb går gennem noget af Danmarks flotteste natur ved Flyndersø og Stubbergårdsø. Det bliver et løb med masser af gode stier og fantastisk natur. De tre korteste ruter løber udelukkende på gode hede-/skovstier.
Alle ruter afsluttes med mål i den gamle præstegård på Hjerl Hede.
Der er i år 5 forskellige distancer samt 2 distancer med early start:
- 2 km
- 5,4 km
- 11,5 km
- 11,5 km Early start
- 21,1 km
- 21,1 km Early start
- 42 km
Eftertilmelding og afhentning af startnummer i Hjerl Hedes hovedindgang, Hjerlhedevej 14, 7830 Vinderup på dagen.
Startnummeret gælder som indgangsbillet til Frilandsmuseet Hjerl Hede. For øvrige personer betales alm. entrébillet til Hjerl Hede Frilandsmuseum. Pris kr. 70,00
Start/mål er midt i den gamle landsby, nemlig på præstegårdens gårdsplads.
Der åbnes i dagens anledning kl. 07.30 på Hjerl Hede.