Forårsmesse 2019 i Kulturcenter Limfjord

Foto: Kulturcenter Limfjord
BOLIG & LIVSSTIL:

Lørdag 9. og søndag 10. marts byder Kulturcenter Limfjord og GBS Management indenfor til forårets helt store publikumsudstilling – FORÅRSMESSEN 2019.

Flere end 60 udstillere præsenterer alt fra boligrenovering, hus og have, vejledning, forsikring, finansiering, biler, mad og drikke og meget andet.

Glæd dig til to dage med masser af spændende oplevelser, gode tilbud og sjove aktiviteter og underholdning for såvel børn som voksne. På messen kan du hente inspiration og vejledning til boligindretning, renovering samt finansiering.

Du kan desuden se på biler og motorcykler for millioner, når flere af Skives bilforhandlere fylder KCL med nye biler, motorcykler, tilbehør og gode finansieringsforslag.

Og er du mere til oplevelser og inspiration indenfor det kulinariske, så kommer du heller ikke til at gå forgæves. Besøg særudstillingen Smag & Behag, hvor en række lokale producenter og leverandører præsenterer masser af Limfjordens lækkerier. Der er naturligvis mulighed for at få smagsprøver på en række af de forskellige produkter.

Tag familien med i KCL lørdag eller søndag fra kl. 10. til 16, og gå på opdagelse blandt de mange udstillere – og vind én af de mange spændende præmier.

Billetter sælges ved indgangen til 30 kr. pr. person (Benyt indgang B fra Skyttevej)
Børn under 14 år har gratis entré ifølge med en voksen

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk