Træn din vilje i Skive Theater

KULTUR:

Skive får besøg af Danmarks mest kontroversielle Mental-trænere, Dipl.Psych.MFCC. Erik Østenkjær. Han er ekspert i VILJEN, og ved at den kan give dig de bedste og største præstationer.

Det er nytår og alle dine løfter om vægttab og træning står for døren. Du ved det vil kræve mere af dig selv; mere VILJE.

Erik Østenkjær er mentaltræneren, der har arbejdet med alle de store cykel-ryttere, fodboldspillere, entertainere og politikere og ved derfor, hvordan man optimerer viljestyrken, så man kan holde løfterne og forbedre sig selv.

Erik Østenkjærs foredrag, Træn din Vilje, kommer til Skive d. 18 Januar. Her vil du blandt andet lære hvordan du holder de ting du lover dig selv, hvordan du besejrer den lille stemme i baghovedet der siger at det er okay at blive liggende på sofaen, og hvordan du presser dig selv yderligere når det virkeligt gør ondt.

Du vil komme hjem fra foredraget med konkrete metoder til at udvikle din egen viljestyrke uanset alder - viljestyrke ikke kun til sport og vægttab, men også til at modstå stress og andre mentale tilstande og til nå dine egne mål i livet.

Dipl.Psych.MFCC. Erik Østenkjær er ekspert i VILJEN, og ved at den kan give dig de bedste og største præstationer.

Erik Østenkjær har været coach og sparringspartner for eliteidrætsudøvere inden for 27 sportsgrene i 21 lande, coach for de tunge drenge indenfor sport, politik og underholdningsbranchen. Mere end fyrre års erfaring har gjort ham til ekspert på sindet, og den viden deler han rundhåndet ud af under foredrag, i bøger, på kurser og i sin praksis. Erik bliver ofte brugt af medierne når det handler om atleternes psyke.

Erik Østenkjær har udgivet 8 bøger om præstationspsykologi, heriblandt bestsellerne ”Træn din vilje” og ”Præstationskultur - mental management”.

Tænker du nogen gange: ”Nu skal jeg også have gjort noget ved min vægt, ved min kondition, ved min evne til at fokusere og få gjort mine opgaver færdige?”

Har du nogen gange svært ved at sige det, du har på hjerte i en forsamling eller til eksamen? Tør du ikke tage den plads, du mener er din på sportsholdet? Ved du at dit potentiale er større, end du formår at vise?
Er du i tvivl om, hvor meget du kan kræve af dit barn, eller hvordan du tackler den modstand du møder?

Foredraget om TRÆN DIN VILJE vil give dig tanker og metoder til at tackle alle de problemstillinger.

Pris kr. 150,- (Baren er åben, og der kan købes forfriskninger). Alle er velkommen.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk