Tag med på Havnehop

Fredag, den 2. juni inviterer SET/Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter på en hyggelig dag med sejltur fra Glyngøre til Fur med den gamle Venøsundfærge, fortællinger om Limfjorden og en lækker frokost med lokale råvarer i Limfjordens Hus i Glyngøre.
Foto: Marlene Rasmussen /SET
Fredag, den 2. juni inviterer SET/Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter på en hyggelig dag med sejltur fra Glyngøre til Fur med den gamle Venøsundfærge, fortællinger om Limfjorden og en lækker frokost med lokale råvarer i Limfjordens Hus i Glyngøre.
KULTUR:

Få en hyggelig sejltur mellem Glyngøre og Fur.
Fredag den 2. juni inviterer SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter til en hyggelig dag, der indeholder sejltur med den gamle Venøsundfærge, fortællinger om Limfjorden og en lækker frokost med lokale råvarer.

Dagen starter kl. 10 fra Glyngøre Havn, hvor deltagerne går om bord på færgen, der i 1931 var Furs første bilfærge. Undervejs til Fur vil skipperen fra Venøsund Færgelaug fortælle spændende historier om Limfjorden, færgehistorien og det omkringliggende landskab.

Vel ankommet til Fur Havn kl. 11.00 fortæller museumsinspektør Bo Schultz fra Fur Museum om Knudeklints kandidatur til UNESCO Verdensarv, hvorefter gæsterne har mulighed for at gå en tur på havnen på egen hånd indtil kl. 12, hvor der er afgang mod Glyngøre.

Tilbage i Glyngøre Havn serverer Restaurant Limfjordens Hus en lækker Limfjordstallerken med lokale råvarer.

Udviklingskonsulent Marlene Rasmussen fra SET oplyser, at bestilling af sejlturen skal ske via www.visitskive.dk. 
- Havnehop er et fælles initiativ fra Enjoy Limfjorden, fortæller Marlene og gør opmærksom på, at de øvrige ”Havnehop”-ture sejles fra Struer Havn d. 23. juni og fra Lemvig Havn d. 26. juni.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk