Sund By inviterer til foredrag

Foto: Sund By
KULTUR:

Sund By-projektet er i fuld gang! Og deltagerene tilsammen har allerede tabt 100 kg. Men sundhed er ikke kun et spørgsmål om tallene på vægten eller hvorvidt vi husker at motionere. Sundhed handler i høj grad om de valg, vi træffer og den påvirkning vores valg har på os selv og mennesker omkring os.

Det handler foredraget ”Den succesfulde alkoholiker” om.

Mandag den 14. november inviterer Sund By til det tredje og sidste foredrag i rækken af fordrag, der sætter fokus på sundhed og livsstilsændringer.  

”Den succesfulde alkoholiker” er Anders Endahl Mielnickis personlige beretning om at finde vejen ud af et alkoholmisbrug og om hvilken rolle omgivelserne skal spille i forhold til et menneske med et alkoholmisbrug.

”Jeg vil gerne udfordre vores tankegang omkring hvad vi kan og bør blande os i, for det er jo svært at tale med andre omkring svære ting, der er dybt tabubelagt, men det betyder jo ikke at vi skal lade være”, siger Anders Endahl Mielnicki. ”Det tager kun 5 sekunder, at være modig. Så hvad er det som afholder os fra, at turde blande os?”

Foredraget starter kl. 19.00 i Durup Hallen og er åbent for alle med interesse. Billetten koster kr. 75,- og kan købes ved indgangen.

Projekt ”Sund By” er støttet af Durup Sparekasse Fondene.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk