Naturpark Flyndersø - fortæl din historie

KULTUR:

Historierne kan for eksempel handle om naturen, kulturen, landskabet og de mennesker, der gennem tiderne har boet og arbejdet i området. Modtagerne er både lokale og turister, og historierne vil blive bragt på blandt andet hjemmesider, plancher og i foldere.

Formålet med Naturpark Flyndersø er at gøre både lokale og turister opmærksomme på det unikke naturområde, der blev dannet, da isen trak sig tilbage efter den seneste istid.

Et samlet naturområde

Med naturparken ønsker Skive Kommune at binde det 1200 hektar store område fra Skive Å over Flyndersø og Sdr. Lem Vig til Venø Bugt sammen ved hjælp af stier og rekreative områder, så det opleves som et samlet naturområde.

Det er en vigtig pointe, at naturparken bliver udviklet i et tæt samarbejde med brugerne og beboerne i området, så der bliver en hensigtsmæssig balance mellem benyttelse og beskyttelse.

Naturpark er en betegnelse for et samlet naturområde, og titlen giver ikke anledning til ændringer for erhvervslivet i området. Projektet bliver støttet af Nordea-fonden.

Fortæl din historie

Har du en sjov eller spændende historie fra området ved Flyndersø, vil vi meget gerne høre fra dig.

 

Kontakt
Projektleder Maria Birk Rask
Telefon 9915 7721
mbra@skivekommune.dk

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk