Maltekspressen på Kulturhusbåden

Foto: SVANEN
KULTUR:

Der bliver sus i teltdugen og bølgegang på dækket, når ”Maltekspressen”  torsdag 13. august 19.30 - 21.30 spiller op på Kulturhusbåden til polkadans og fællessang.

De 4 muntre spillemænd skriver selv deres om repertoire:
”Dansk spillemandsmusik, suppleret med numre fra Sverige, Grønland og USA - serveret i utraditionelle arrangementer og krydret med anekdoter og sjove, delvis sandfærdige historier. Måske falder der også en gammel revysang eller en skillingsvise af - altsammen leveret med højt skum…”

Jan Dehlholm (violin), Poul Mogensen (violin, harmonika), Aage Grønberg (guitar, mandola, stortromme) og Søren Boesen (bas) står for underholdningen og bryder ind imellem ud i sang, blæs og måske også (u)noder, så det bliver en festlig musikalsk aften med swingende spillemandsmusik og fut i fødderne.

Vi overholder naturligvis alle restriktioner, spritter af og holder afstand.

Billetter á 120 kr. inkl. kaffe kan bestilles på 23 65 50 55 / 40 45 71 66.
Gerne MobilePay, eller på konto i Spar Nord 8500 - 26 50 27 1540.

Medlemmer ½ pris. Medlemskab koster 100 kr. for hele resten af 2020.
Beløbet kan indbetales på konto i Spar Nord 8500 - 26 50 27 1540.

Sommerkoncerterne på Kulturhusbåden arrangeres af Kulturnetværket Svanen i samarbejde med Kultur & Fritid, Skive Kommune.     
              
Solnedgangsmusik på Havnen i Skive
Onsdag + søndag kl. 20 i hele august
Efter musikken og aftensangen serveres kaffe, kage og frugt
Øl/ vin 20 kr.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk