Fastelavnsfester i Skive og omegn 2020

KULTUR:

Fastelavn nærmer sig, og børnene på Skiveegnen er i gang med forberedelserne til at fejre fastelavn - som oprindeligt var en voksenfest som varede i flere dage.

Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskedag, hvilket betyder, at det er fastelavn i Skive den 23. februar 2020.

I dag er fastelavn en fest hvor børnene, for en dag, får drømmen opfyldt om at være en ninja, en heks, eller en robot.

På Skiveegnen er der tøndeslagning mange steder, og vi har listet dem nedenfor:

Torsdag den 20. februar

Fastelavnsfest på Balling Plejecenter
Torsdag formiddag den 20. februar holder Balling Plejecenter åbent hus med fastelavnsfest for dagplejebørn. Alle er velkomne, og der kåres kattekonger og -dronninger. Efter tøndeslagning er der hygge med fastelavnsboller.

Fredag den 21. februar

Fastelavnsfest i Lundøs forsamlingshus
Fredag den 21. februar afholdes der fastelavnsfest i Lundøs forsamlingshus.

Lørdag den 22. februar

Fastelavn hos KiDS Coolshop Skive
Kom ned i KiDS Coolshop Skive og slå katten af tønden, lørdag den 22. februar kl. 09.30.
Der vil være præmier til kattekonge eller -dronning, og bedste udklædning i hver gruppe.
Der vil også være fastelavnsboller til børnene, sponsoreret af Det Varme Brød Skive.
Programmet ser ud som følgende:

Kl. 10.00 - 1-3 år.
Kl. 11.30 - 4-6 år.
Kl. 13.00 - 7 år og op.

Fastelavnsfest i SønderCentret
Lørdag den 22. februar kl. 12.30 inviterer Skive Handel til fastelavnsfest i SønderCentret. Der kåres kattekonge og -dronning, og SønderCentret byder på kakao og fastelavnsboller! Der kåres også for bedste udklædning.
Der vil være tønder til følgende aldersgrupper:
0-3 år
4-8 år
9 år og opefter

AFLYST: Fastelavnsfest på Skøjtebanen i Skive
Lørdag den 22. februar kl. 10.30-12.00 er der fastelavnsfest på Skøjtebanen i Skive.
Der er præmier til kattekonger og -dronninger. Der vil være tønder til alle aldersgrupper, og som voksen kna du hygge og se på - eller bruge tiden i Skives butikker.
Husk udklædning!

Fastelavn i Thise Rideklub
Thise Rideklub byder alle børn, der har lyst, velkommen til fastelavnsfest lørdag den 22. februar kl. 10.00.
Der vil være præmier til konge, dronning og bedst udklædte, og der vil være slikposer til alle tilmeldte pris 50 kr. pr. barn.
Tilmelding er først gældende ved betaling, senest den 10. februar. Se mere på Thise Rideklubs Facebook-side

Søndag den 23. februar

Fastelavn på Thise Friskole
Søndag den 23. februar kl. 9.30-12.00 er der fastelavn på Thise Friskole. Der vil være tønder til både små, mindre skolebørn, store skolebørn og voksne.
Tag familien/venner/naboen med til fastelavnsfest, for det er for alle uanset alder.
Pris: Voksne 30 kr., børn indtil 14 år er gratis.
I prisen er der kaffe/the, et stykke kage & en lille slikpose til børnene. Udover det kan der købes: sodavand, juice, fastelavnsboller og lidt snoller.

Støtteforeningen holder fastelavnsfest i Pulsen i Salling
Søndag den 23. februar fra kl. 10.00-12.00

Familie- og Motionsorientering med fastelavnsfest
Skive Orienteringsklub indbyder til Familie- & Motionsorientering søndag den 23. februar 2020 kl. 10.00
Familie- & Motionsorientering er en anderledes tur i skoven, en moderne skattejagt. Vi slår katten af tønden og I må gerne være udklædt.   

Mødested: Cafeteriet på Skive Stadion, Engvej 19, 7800 Skive.
Start kl: 10.00 – 10.30
Baner: Lette baner langs stier og veje
Banelængder: Ca. 2,0 km, ca. 3,5 km. ca. 4,0 - 5,0 km.
Løbsform: Individuelt, familie eller hold.
Tilmelding: Ved start
Instruktion: Ved start.
Kort: Orienteringskort over Krabbesholm Skov.
Pris pr. gang: 50 kr. for en familie og 20 kr. hvis man kommer alene. Gratis hvis man er medlem af Skive AM.
Forplejning: Efter turen vil der blive serveret fastelavnsboller i Cafeteriet.

Der er ingen tilmelding, man vil kunne deltage fra gang til gang.

Fastelavn i Durup Hallen
Søndag den 23. februar fra kl. 10.00-12.00 er der fastelavnsfest for store og små i Durup Hallen.
Der vil være tøndeslagning, legeaktiviteter, kaffe, the, slush ice og fastelavnsboller - alt dette er med entré.
Gratis indgang for alle voksne der er klædt ud.
Entré 35 kr. (uanset alder) billetter købes ved indgangen.

Fastelavnsfest med Skive Midt Mødes
Skive Midt Mødes og Skive Sogn inviterer til fastelavnsfest søndag den 23. februar kl. 10.00-13.00.

Kl. 10.00 - Deltagende mødes til fastelavnsgudstjeneste i Skive Kirke. Sognepræst Nathalie P. Andersen står for søndagens gudstjeneste, som er en børnegudstjeneste. Der opfordres til at børnene møder udklædte i kirken.
Kl. 11.00 - Deltagende mødes i Aakjærhallen og slår "Katten af tønden". Præmier til bedste udklædninger.

Entré: 10 kr. pr. person.

Fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning i Resen Sogn
Søndag den 23. februar kl. 10.15 er der fastelavnsgudstjeneste i Resen Kirke. Efter gudstjenesten er der fastelavnsboller og tøndeslagning i Sognehuset.

Fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning i Rødding Sogn
Søndag den 23. februar, kl. 10.30, er der familiegudstjeneste i Rødding Kirke, med efterfølgende tøndeslagning i Rødding Præstegård.

Fastelavn i Stoholm Kirke
Søndag den 23. februar kl. 10.30-14.00 er der fastelavn i Stoholm Kirke.
Dagen startes med en børnevenlig gudstjeneste.
Herefter slås katten af tønden, og kårer kattedronning og -konge - både blandt de mindre og større børn.
Der sluttes af med fastelavnsboller til alle. Kom udklædt! Der er en lille præmie til de to bedst udklædte børn OG til den bedst udklædte voksne. Alle er velkomne.

Fastelavnsfest i Junget Forsamlingshus
Junget forsamlingshus holder fastelavnsfest søndag den 23. februar. Der er slik og boller til børnene - kaffe/te og boller til voksne - evt. pasta kødsovs.
Der sælges øl og sodavand.

Program:
Kl. 11 - Dørene åbnes
Kl. 11.30 - Fælles spisning.
Kl. 12.30 - Tøndeslagning, derefter kaffe og boller.

Se mere om pris og tilmelding på Jungets Støtter på Facebook.

Fastelavnsfest i Bowl'n'Fun
Søndag den 23. februar slår børn, og maskotten Happie, katten af tønden mellem kl. 11-12. Der uddeles præmier til kattekonge, kattedronning samt bedst udklædte.
Happies Hule: Entré uden brunch 30 kr. pr. person.

Fastelavn i Jebjerg
Søndag den 23. februar kl. 14.00 i gymnastiksalen v/ Salling Efterskole. Der serveres fastelavnsboller samt kaffe/the og sodavand til alle.
Derudover vil der være kåring af kattekonge, kattedronning og bedste udklædning, samt slikposer til alle børn.

Slå katten af tønden på Skive Bibliotek
Søndag den 23. februar kl. 14.00-15.30 inviteres alle børn mellem 0-11 år til fastelavnsfest, hvor der skal slås katten af tønden.
Find de flotte udklædninger frem - der er selvfølgelig præmie til den flotteste udklædning, og der er også præmier til både kattekonge og -dronning.

Efter tøndeslagning er der slikposer og saft til alle børn, og en kop kaffe til de voksne.

Fastelavn i Kjeldbjerg Forsamlingshus
Søndag den 23. februar, klokken 14.00, holdes der fastelavnsfest i Kjeldbjerg Forsamlingshus. Katten slås af tønden, og bagefter er der saft, kaffe og fastelavnsboller. Pris 25 kr.

Fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning i Glyngøre
Find dit fineste udklædningstøj frem og kom til Fastelavngudstjeneste i Glyngøre kirke kl. 14.00, søndag den 23. februar.

FDFerne fra Glyngøre har dekoreret nogle fine fastelavnstønder, som deltagere efter Gudstjenesten vil slå katten af, i konfirmandstuen.
Efter tøndeslagningen kåres de bedst udklædte børn og voksne, og Menighedsrådet er vært ved Kaffe/the/Juice og fastelavnsboller

Slå katten af tønden i Kulturcenter Østsalling
Søndag den 23. februar kl. 15.00, er der fastelavnsfest i Kulturcenter Østsalling. Kom til en hyggelig eftermiddag hvor årets kattekonger og -dronninger skal kåres.
Pris: 25 kr. pr. voksen. Børn gratis.
I prisen er der kaffe, the, kage, og slikposer til alle børn. Der er mulighed for ansigtsmaling i løbet af eftermiddagen.


Har vi glemt din fastelavnsfest i Skive og/eller omegn? Skriv til os på mail@skive-her.dk

Der tages forbehold for ændringer

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk