Eksklusiv koncert med kurdiske musikere

KULTUR:

Lørdag eftermiddag den 19. november kl. 14.00 kan man på Skive Bibliotek overvære en unik koncert med Wahid Hamouto og hans søn Ali. De er kurdere fra Syrien og bor nu i Viborg.

Wahid spiller på den ældgamle armenske duduk-fløjte, og Ali, der er 16 år, spiller på en saz, der er et langhalsede lutlignende instrument, som indgår i tyrkisk, aserbajdsjansk, kurdisk, assyrisk og armensk musik. I Europa kendes instrumentet fra musik fra Balkan. I pausen deler foreningen Kultur på Tværs sine årlige integrationspriser ud.

Prisoverrækkelserne har fundet sted siden 2001, og i år bliver der 3 priser, som vil gå til enkeltpersoner, som har udført et frivilligt og uegennyttigt stykke integrationsarbejde.

I år er prisvinderne fundet i netværket indenfor Kultur på Tvær og lokale såkaldte Venligboer. To af personerne har udført et meget stort arbejde i forbindelse med opførelsen af Skive Kommunes internationale kolonihavehus ”Venligbo”.

Den tredje prismodtager har udført et forbilledligt arbejde i forbindelse med at støtte nyankommne flygtninge og hjælpe dem med at finde sig til rette i det danske samfund. Alle tre er af udenlandsk herkomst. Arrangementet afsluttes med at 4 unge kurdiske piger danser.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk