December måneds kunst-udstilling på Skive Bibliotek er billeder af Anders L. Hoberg.
Anders L. Hoberg er tilflytter fra Aarhus og nu bosat i Salling. Udstillingen omfatter både malerier og tegninger udført i tusch, akryl- og oliemaling, og billederne er overvejende sort-hvide.
Anders Hoberg er inspireret af ikoner fra populærkulturen og især af dagligdags objekter, som han udbygger med forgreninger og forskydninger - og nogle gange helt labyrintiske former med stor detaljerigdom, og det omfatter også selvportrætter.
Han er autodidakt kunstner og har malet i snart tyve år, derudover arbejder han med at bygge labyrinter. Han skriver også en del, og har fået udgivet en enkelt roman.
På Anders L. Hobergs hjemmeside - http://www.anderslhoberg.mono.net/ findes mange spændende eksempler på de forskellige typer billeder han laver, og her fortæller han også mere om det der inspirerer ham.