Masser af aktivitet i SønderCentret

Jul i Skive:

I weekenden, i uge 50, er der masser af aktivitet i SønderCentret. Blandt andet ansigtsmaling og levende rensdyr!

Fredag den 13. december kl. 14.30-17.30:
Julen er hjerternes fest, tid til at påskønne, hjælpe og glæde hinanden. Dette vil SønderCentret gerne være med til og tilbyder derfor gratis ansigtsmaling fredag den 13. december kl. 14.30-17.30.

SønderCentret er stolte af at kunne præsentere japansk fødte Hiroyo, som professionelt maler flotte og seje ansigter både på de helt små børn og på større piger og drenge. Der er mulighed for mange forskellige motiver alt efter tema og ønske. Hiroyo medbringer kort med alverdens forskellige motiver, så det gælder bare om at finde lige det motiv, som børnene ønsker sig. Hun maler også julemotiver som f.eks., mus, hjerter, kræmmerhuse, nisser, pakker osv.

Børnene kan også få skrevet deres navn eller stjernetegn på armen eller andet sted på kroppen med flotte japanske tegn. Eller der kan tegnes smukke dyr, blomster mm direkte på kroppen. Og det tager kun få minutter. Vil børnene selv prøve at skrive deres navn på japansk, kan hun også lære dem det. Hiroyo er oprindelig uddannet tøjdesigner i Japan, men har uddannet sig til pædagogmedhjælper i Danmark og arbejder deltid i en SFO. Hiroyo er vant til at omgås børn, hun taler naturligvis dansk, og børnene er altid meget glade for hende.

Der bruges naturligvis kun allergivenlige produkter, som let kan vaskes af.

Lørdag den 14. december: Mød julemandens rensdyr kl. 13-15
Julen er hjerternes fest, tid til at påskønne, hjælpe og glæde hinanden. Søndercentret vil gerne give dig en sjælden oplevelse og har derfor lavet en aftale med julemanden og får besøg fra Nordpolen.

Fra nissernes egen stald får Søndercentret Skive besøg af rigtige, levende rensdyr, som børnene kan kæle, klappe og blive fotograferet sammen med. Dyrene er milde og tålmodige. Der er også søde nisser, der holder opsyn med de søde rensdyr.

Søndag den 15. december: Elefantmanden laver balloner kl. 11-12
SønderCentret gør lige lidt ekstra for dig i juletiden og søndag den 15. december kan du få en personlig ballon helt gratis, når den populære "Elefantmand" spreder varme og glæde med ballondyr til børn og barnlige sjæle.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk