Dagli´Brugsen Durup inviterer børn til julehygge

Foto: Thomas Rosenkrands
Jul i Skive:

For 5. år i træk inviterer Dagli’Brugsen Durup alle børn indenfor til julehygge.

Julesokker, juleklip og juleguf er noget af det, som børnene på egnen kan glæde sig til i den kommende tid – de voksne må nøjes med gløgg og æbleskiver.

"Brugsen er en central del af lokalområdet på egnen", begynder uddeler Morten Glanz, ’Derfor er det vigtigt for os at være en naturlig del af egnens mange traditioner, herunder ikke mindst den hyggelige juletid’, forklarer han.

Allerede i den kommende uge får Dagli’Brugsen Durup besøg af et hold friske børn fra Børnegården i Durup. De skal atter være med til at klippe julepynt til butikken og bliver undervejs behørigt fyldt op med juleguf.

Fra søndag i samme uge kan alle børn komme i Dagli’Brugsen Durup og hænge deres julesok op i butikken. Sokken kan tømmes for godter hver mandag efter en adventssøndag og igen sidste gang den 25. december.
Så der skulle være rig lejlighed til at få juleguf i sokken igen i år - sidste år benyttede hele 150 børn sig af denne mulighed.

Bestyrelsen for Dagli’Brugsen hjælper børnene med at hænge sokker op søndag den 29. november kl. 12-14, hvor der også serveres gløgg og æbleskiver – gløggen dog forbeholdt de voksne.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk