Når drømmen om hus og have eller ønsket om en skøn ejerlejlighed med altan skal realiseres, er købesummen udgangspunktet for udvælgelse af boligen for de fleste boligkøbere. Men det er mindst lige så vigtigt at se på udgifter til opvarmning og forbrugsudgifter, hvor forskellen let kan ligge i størrelsesordenen kr. 2.000-3.000 pr. måned for en villa.
For de fleste boligkøbere starter boligjagten med et besøg hos banken og kreditforeningen, hvor der indhentes en forhåndsgodkendelse eller et køberbevis. Forhåndsgodkendelsen gives på baggrund af købers indtægter og udgifter. Køberne får dermed et rammebeløb, som kan danne udgangspunkt for den priskategori, der søges bolig indenfor, eksempelvis max. Kr. 2,2 mio. Købesummen er dermed umiddelbart udgangspunkt for udvælgelsen af relevante boliger, men det er både i lejligheder og i huse/rækkehuse mindst ligeså relevant at se på den økonomi, der er i den enkelte boligs drift.
Udgifter til opvarmning og forbrugsudgifter, herunder vand/varme og el er en væsentlig faktor i den totale boligudgift, der ofte betragtes som sekundær i udvælgelsen. For at øge fokus på netop denne udgift har det nu i flere år været lovpligtigt for sælger at fremlægge et energimærke på boligen, inden denne udbydes til salg – og senest samtidig med at den annonceres.
Energimærket kategoriserer ejendommen ud fra den energimæssige stand, og med et bogstav fra A-G markeres det, om der er tale om en bolig, hvor energiforbruget er overensstemmende med det, man må forvente i den pågældende type ejendom, eller om der bør foretages energibesparende foranstaltninger for at nedbringe udgiften. Energimærket indeholder samtidig forslag til forbedringsarbejder, der kan nedbringe energiforbruget, og dermed give en løbende besparelse – gennem mange år.
Med energimærket er køberne altså hjulpet til at finde frem til den bolig, der har den laveste driftsøkonomi ved en anskaffelsessum på eksempelvis kr. 2,2 mio. I nogle tilfælde kan der være tale om en forskel på udgifterne i størrelsesordenen kr. 2.000-3.000 pr. måned for en villa. Det er derfor vigtigt også at tjekke energimærket, når brutto/netto-udgiften vurderes. Det er en god ide, at lade ejendommen gennemgå af en byggesagkyndig i forbindelse med købsprocessen. I den forbindelse kan en køber opnå overblik over både den byggetekniske stand og den energimæssige stand. Dette vil give mulighed for udarbejdelse af en langsigtet plan over udgifter og besparelsesmuligheder, der er mindst ligeså væsentlige som omlægning af lån mv.
Udarbejdelse af en vedligeholdelsesplan på villaen/rækkehuset giver køber et bedre overblik over de kommende udgifter til påkrævede istandsættelsesarbejder og energimæssige opdateringer, så der allerede ved købet kan lægges planer for udskiftning af køkken eller bad mv. som der måske først er mulighed for, når varmeudgiften er nedbragt ved udførelse af energibesparende forbedringsarbejder.
Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut kan man i gennemsnit spare 25-30% på el- og varmeregningen i almindelige danske huse. Mest sparer man ved f.eks. at udskifte vinduerne eller ved at efterisolere.
Både drøftelser om vedligeholdelsesmæssig stand og energiforbrug indgår i advokatens rådgivning i forbindelse med boligkøbet.