ÅOP, variabel rente og rådighedsbeløb. Begreberne er mange og ofte ukendte, når du som førstegangskøber bevæger dig ud på boligmarkedet. Hvis du stiller dig selv disse fem spørgsmål, er du godt på vej.
Vidste du heller ikke, at det koster penge at oprette et boliglån, eller er du i tvivl om, hvordan du kan se, hvor mange omkostninger, der reelt er forbundet med et boliglån - så er du ikke alene. Disse råd fra boligekspert Frederik Rovsing, bestyrelsesformand i UdenomBanken, hjælper dig godt på vej til at forstå de mest omtalte og forvirrende begreber, du med garanti vil blive udsat for som førstegangskøber.
1. Rådighedsbeløb. Hvor sjovt vil du have det hver måned?
Dit rådighedsbeløb er de penge, du har tilbage på kontoen hver måned, når alle dine faste udgifter - eksempelvis bolig, forbrug af vand og el, forsikringer, telefonregning - er betalt. Det er forskelligt fra bank til bank, om de stiller krav til rådighedsbeløbet. “Tænk over, hvor mange penge du vil have til fornøjelser. En god tommelfingerregel er, at dit rådighedsbeløb skal være stort nok til at dække dine løbende udgifter til mad, tøj, fornøjelser, ferier og gaver, når alle regninger er betalt.” lyder det fra Frederik Rovsing, bestyrelsesformand i UdenomBanken.
2. Lånebevis. Hvor mange penge kan du låne?
Et lånebevis viser det beløb, du er blevet vurderet til at kunne låne hos en bank. Hvis du allerede er i gang med den store boligjagt, kan det være en god ide at få et lånebevis. Med et lånebevis i hånden, kan du slå til med det samme, når din drømmebolig dukker op. Derudover giver et lånebevis dig en realistisk tilgang til boligjagten, da du ved, hvor meget, du har råd til at købe for, forklarer Frederik Rovsing.
3. Rente. Skal du vælge fast eller variabel rente?
Om du skal vælge et lån med fast eller variabel rente afhænger af, hvor risikovillig du er og dit rådighedsbeløb. Med en fast rente, vil renten ofte være lidt højere. Til gengæld ved du, hvor meget renten er gennem hele lånets løbetid, og hvor meget du fast skal betale af. Vælger du derimod et lån med variabel rente, skal du have mere is i maven, forklarer UdenomBankens bestyrelsesformand. Med en variabel rente er ydelsen ofte lavere her og nu, men renten variere løbende, og dit afdrag kan derfor både falde og stige. Du bør derfor vurdere i forhold til dit rådighedsbeløb, om du har plads til en rentestigning. Der er fordele og ulempe ved begge rentetyper. Fælles for dem begge er dog, at det er vigtigt, du ikke at sætte dig for dyrt.
4. ÅOP. Hvad kan du bruge ÅOP til?
ÅOP står for Årlige Omkostning i Procent og fortæller dig, hvor meget et lån reelt koster. For udover selve renten på lånet er der en lang række ekstra udgifter, der efterfølgende bliver lagt oven i prisen på dit boliglån. Det er vigtigt at kende lånets ÅOP, da tallet inkluderer alle de opstartsgebyrer, skjulte omkostninger og løbende gebyrer for hele lånets løbetid, der for mange førstegangskøbere er ukendte og svære at gennemskue. Du kan derfor bruge ÅOP til at sammenligne to lån, da tallet fortælle dig prisen inklusiv alle gebyrer og andre udgifter, du skal betale i forbindelse med et lån.
5. Brutto- og nettoydelse. Hvad er forskellen?
Begreberne fortæller dig, hvor meget det koster at låne til at købe en bolig. Brutto angiver ydelsen før skat, og er derfor den månedlige ydelse, der bliver trukket fra din konto. Nettoydelsen er din samlede udgift til lånet efter skat, da renterne på et boliglån kan trækkes fra. Nettoydelsen er derfor altid lavere end bruttoydelsen, og er det konkrete beløb, du skal betale efter skat for at låne til drømmeboligen. Det er vigtigt at huske, da du bør ændre din forskudsopgørelse, når du bliver den glade ejer af en bolig. Ved at tilpasse din forskudsopgørelse får du et højere fradrag og dermed et højere beløb i lønudbetaling hver måned.