Effektiv byggesagsbehandling på hjemmekontorerne

Hus og have:

Den 12. marts blev medarbejderne i Skive Kommunes Forvaltning for Teknik, Miljø og Udvikling (TEMU) sendt hjem, kort efter de var mødt på arbejde, pga. Danmarks nedlukning i forbindelse med Corona-pandemien.

Men selvom de private hjem i to og en halv måned har fungeret som midlertidige arbejdspladser, og hverdagen for alvor var forandret for medarbejderne, så har det ikke haft en negativ påvirkning på antallet af byggetilladelser. Faktisk tværtimod.

Flere byggetilladelser
I hjemsendelsesperioden kom der 190 byggeansøgninger ind. Det er 18 % flere end sidste år, hvor der i samme periode kom 162 ansøgninger ind.
Af de 190 ansøgninger er der givet byggetilladelse til 172 mod 128 i 2019. Det er en stigning på 34 %.

Ann Ammitzbo, som er Byg og Miljøchef i Skive Kommune, er mere end tilfreds med de tal og havde ikke turdet forvente det resultat.

- Det har været vigtigt for os at kunne tilbyde borgere og virksomheder den samme korte sagsbehandlingstid, selvom omstændighederne har gjort, at vi har måttet arbejde hjemmefra. Det er lykkedes i langt de fleste af byggesagerne, hvor det ikke har været nødvendigt med fysiske besigtigelser sammen med bygherren, siger Ann Ammitzbo.

Tilbage på arbejdspladsen
På trods af, at arbejdet med byggesagerne er forløbet uden de store udfordringer, er medarbejderne i TEMU alligevel glade for at være tilbage på arbejdspladsen og være i stand til at varetage opgaverne med byggesager på en mere normal måde.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk