Unødvendigt stort nederlag til Skive fH

Håndbold:

Unødvendigt stort nederlag
Som forventet blev det svært da Danmarksmestrene fra KIF Kolding København onsdag aften lagde vejen forbi FREJA Arena. 16-31 stod der på lystavlen da opgøret var forbi, og sejren kan der selvfølgelig intet indvendes imod.

Men igen sad man tilbage med en følelse af at nederlaget blev for stort - alt for stort. Skive fH spillede faktisk lige op med gæsterne i 2 gange "små 15" minutter, men i de dårlige perioder gik det hele galt, som man har set i mange andre kampe i denne sæson.

0-4 efter fire minutter og træner Simon Sørensen måtte tage sin første time-out. Det betød en fin periode på et lille kvarter hvor man fik reduceret til 5-7, for så igen at falde ned i dybet og tillade modstanderen at score seks mål i træk.

I anden halvleg indledte Skive fH også positivt, og spillede lige op med Kolding det første kvarter, indtil "bøtten væltede igen".

Opgøret var ikke specielt hårdt spillet, men ikke desto mindre blev fem spillere skadede. For Skive fH var det Philip Monberg og Patrick Sangaard, mens gæsterne i løbet af opgøret måtte sige farvel til Lukas Karlsson, Lasse Andersson og Kasper Irming.

Skive fH - KIF Kolding København 16-31 (7-16)

Målscorere SfH: Michel P. Pedersen 5 (3), Mads Johansen, Patrick Sanggard og Nickolei Jensen 2, Johnny Landberg, Per Ryberg, Søren Henneberg, Søren Trads og Andreas Bertelsen 1. KIF: Bo Spellerberg 6 (3), Jakob Kuhne 4.

Udvisninger: SfH: 3 x 2 min. KIF: 1 x 2 min.

Tilskuere: 918.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk