Skive fH laver comeback i sidste sekund

Håndbold:

I det flotteste forårsvejr var der fint besat i Freja Arena, lørdag den 24. februar. Her skulle Skive fH forsøge at besejre gæsterne fra Fredericia HK. Første skud på mål var et straffekast fra Kasper Young, og selvom Jacob Weinreich fik en hånd på afslutningen, så bragte udeholdet sig foran.

Også 0-3 blev det, men så røg Fredericia-keeper Jimmi Andersen ellers også på halen. Tobias Rasmussen snød hele forsvaret med en dribling ved en skudtrussel, og også keeperen satte sig, hvorfor ”Svend” roligt kunne sætte den i toppen af målet. Hurtigt var hjemmeholdet på omgangsniveau med et udehold der var kommet for at spille hurtigt håndbold, og efter 3 scoringer til hjemmeholdet var det igen deres tur til 3 i træk.

Skive havde svært ved at bide sig fast i knæhaserne, men Rasmus Kier fik hurtigt erobret en bold ved stillingen 10-12. Efter en udvisning var udeholdet ikke opmærksom på Skive blev fuldtallige, og så kunne han snige sig igennem til en af de flottere bolderobringer.

Skive så ud til at nyde det hurtige spil, og specielt krydsspillet passede Nikolaj Søndergaard, der gjorde en flot figur på højre back med fine afslutninger.

Pausestillingen 13-15 må siges at være fortjent, men der var mere at komme efter mod et Fredericia-mandskab der fint matchede antallet af uprovokerede fejl hos hjemmeholdet.

Skive var bedst efter pausen, men ingen af holdene formåede at trække fra. Det var svært at trække angrebsfejl i dagens kamp, og i stedet måtte Patrick Sanggaard noget uforstående tilbringe 2 minutter på bænken. Et mønsterreturløb blev desværre ikke belønnet som fortjent.

Fredericianerne genfandt det momentum der bragte dem i kontrol før pausen, men Skive var ikke kyniske nok krydret med for mange fej i det offensive spil.

Tobias Rasmussen var brandvarm, men desværre sad venstre arm også godt fast hos Kasper Young Andersen fra udeholdet. Med sin tiende scoring bragte han udeholdet i front med 3 25-28 5 minutter før slutfløjt, og det så svært ud at vendt bøtten.

Udeholdet fik dog to udvisninger med godt 4 minutter igen, og så var missionen klar: Overtallet skulle udnyttes, og 2 hurtige bragte spænding med 28-29 på måltavlen.

Skive fortsatte togtet mod de to point, og kampens velfortjente profil scorede sit tiende mål med lige over et minut igen. Tobias Rasmussen fik også efter kampen en velfortjent omgang blomster som den store profil.

I det sidste angreb for udeholdet lykkedes det at presse Jakob Frederiksen til en spids afslutning fra højre fløj, og her var Mads Primdahl overmanden fra Skive. Med en fremragende aflevering fra Mathias Bitsch fandt han Nikolaj Søndergaard på hjemmeholdets højre fløj, og sikkert passerede han en ellers velspillende Jimmi Andersen. Jubelbrølet bragede igennem hos hjemmeholdet og de fremmødte tilskuere.

Med sejren fik Skive 2 skønne point på kontoen, og nu venter der et brag af en kamp i Stoholm på fredag.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk