Sejr og farvel til sidstepladsen

Håndbold:

Det blev et vildt drama da Skive fH i sidste sekund på en scoring af holdets bedste, Freja Cohrt, besejrede Randers HK ned 27-26 - og dermed overlod sidstepladsen til Nykøbing Falster. Falstringerne har dog spillet en kamp færre, og kan med en sejr hjemme over SK Aarhus i weekenden igen sende os ned på sidstepladsen.

Vi fik ganske vist ikke den bedste start, efter få minutter førte gæsterne med 3-0, men langsomt kom spillet i gang, og der var kontakt ved stillingen 8-8, og siden kunne vi gå til pausen foran 14-12.

Dette forspring blev øget stille og roligt gennem anden halvleg, hvor vi flere gange førte med fem mål. Mod slutningen af kampen satsede Randers mere offensivt, og man mandsopdækkede både Sofie Bæk og Olivera Jurisic. Det betød at randhusianerne stille og roligt kom nærmere og nærmere, og med tre minutter igen var holdet kun bagud 25-26.

Værre var at Ryan Zinglersen trak en udvisning for protester mod en udebleven mas-kendelse ved 25-26 målet. Det udnyttede Randers til at udligne til 26-26, men med få sekunder igen rev Sofie Bæk sig løs af sin mandsopdækning, fik bolden spillet ud til Freja Cohrt, der til publikums øredøvende jubel kunne score sejrsmålet til en fortjent sejr.


Skive fH - Randers HK 27-26 (14-12)

Målscorere SfH: Freja Cohrt 7, Olivera Jurisic 7 (1), Rikke Vestergaard 4 (4), Mathilde Kristensen 3, Sofie Bæk og Sidsel Bodholt 2, A. K. Danielsen og Nadja Lærke 1. RHK: Jane Schumacher 9 (3),Linn Gossé 7.

Udvisninger; SfH: 4 x 2 min. RHK: 3 x 2 min.

Tilskuere: 300

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk