Hancock Cup 2017 var igen en succes!

Håndbold:

Fredag formiddag blev det årlige Hancock Cup 2017 skudt i gang for 33. gang.

Med deltagelse fra 177 hold fordelt ud over 3 nationaliteter (Tyskland, Holland og Danmark), så har over 2100 deltagere i den forgangne weekend fordelt sig i de 16 spillehaller i Skive og opland. Det kræver selvfølgelig også en del indkvartering, og her har de lokale skoler Ådalskolen, Brårup Skolen, og Åkjærskolen + noget af Seminariet været i brug, imens Skive fH selv har været indkvarteret på en lokal børneinstitution.

Over weekenden er der blevet afviklet 588 kampe fra U10 til U16 drenge og piger, og for mange af de deltagende klubber er Hancock Cup langt fra en ny størrelse. For eksempel har Nr. Søby IF hidtil været med 23 gange, og var igen at finde på deltagerlisten, imens flere andre klubber som Thisted og Team København ligeledes har passeret de imponerende 20 gange som tilmeldte til påsketurneringen.

Med 177 hold er den maksimale kapacitet nået, og der er desværre blevet sagt nej til omkring 60 hold op til dette års turnering. Det er selvfølgelig ærgerligt, men set på den lange bane, så forventer Hancock Cup at have nået sit niveau, så man stadig kan opretholde den gode service turneringen over tid er blevet kendt for. En vigtig byggesten i at Hancock Cup år efter år tiltrækker klubber fra hele Danmark og Nordeuropa, og igennem tiden haft turneringen haft besøg af 519 klubber fordelt over landene Norge, Sverige, Tyskland, Polen, Litauen, Holland, Schweiz og Jugoslavien.

En vigtig del af afviklingen ved Hancock Cup er de mange frivillige hænder. Her ses der ligesom på deltagerfronten mange gengangere, og igen i 2017 har mere end 250 frivillige med til at få hjulene til at løbe rundt. For turneringens afviklere er netop de mange flinke hænder uundværlige.

”De frivillige er en vigtig del af at få det hele til at løbe rundt, så med på den anden side af 500 hjælpende hænder går det hele lidt lettere”, fortæller Viggo Villadsen, som i 1970’erne var med til at starte ungdomshåndbolden i Skive fH op, og siden har været en ekstremt vigtig brik i organiseringen af Hancock Cup år efter år.

For Skive fH rendte U10 drenge og U12 piger afsted som vindere af Hancock Cup 2017, men også for U14 piger og U16 drenge endte det med finalepladser.

Igennem tiden har 519 forskellige klubber deltaget i påsketurneringen i Skive, og nationaliteterne Norge, Sverige, Tyskland, Finland, Polen, Litauen, Holland, Schweiz, Jugoslavien og selvfølgelig Danmark har været repræsenteret.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk