Endelig fungerede defensiven for alvor

Håndbold:

Det var virkelig defensiven der var i højsædet i aftes i Randers Arena. Topholdet Randers HH tog imod, og de spillede en flot forsvarskamp med en god keeper i målet - men kunne dog intet stille op imod skibonitternes defensiv.

Foran en fremragende Jesper Sørensen i målet - med en redningsprocent på den gode side af 60 - blev der virkelig vist fornemt forsvarsspil gennem hele kampen.

Randers HH scorede deres tredje mål efter 23 minutter i første halvleg , og de to første var på straffekast. Så skibonitterne havde alle muligheder for tidligt at afgøre kampen, men det skete dog ikke. 8-6 til de lokale ved pausen, og at den føring ikke var 3-4 mål større, det er det eneste man kan klandre holdet for efter kampen - og det var de nok ligeglade med.

I anden halvleg reducerede værterne til 7-8 efter seks minutter, men så afgjorde vi kampen med fire scoringer i træk, og siden var der aldrig for alvor spænding. 10-16 blev med to hurtige kontrascoringer til 12-16, og var der nogen af hjemmepublikummet der vejede morgenluft, så kunne vi med to hurtige scoringer afgøre kampen.

Ros til mange, Jesper Sørensen mest, men også midterforsvaret Lars Olesen og Patrick Sanggaard spillede sæsonens bedste defensive kamp. I den anden ende var Johnny Landberg effektiv de gange han fik muligheden, og Nickolei Jensen var involeveret i meget med seks scoringer, men også han var meget dygtig rent defensivt overfor Randers HH´s U-landsholdsback Jacob Lassen, der ikke fik mange ben til jorden.

Randers HH - Skive fH 15-20 (6-8)

Målscorere RHH: Rasmus Lilleholt 3. SfH. Nickolei Jensen 6, Marius Hovde Andersen og Johnny Landberg 3, Per Ryberg 3 (2), Dennis Albæk 2, Klaus Bundgaard, Mads Øris Nielsen og Patrick Sanggaard 1.

Udvisninger: RHH: 1 x 2 min. SfH. 2 x 2 min.

Tilskuere: 455.

Endelig skal også nævnes at Kristian Ruben Poulsen, Peter Nielsen og Jakob Lauridsen ikke blev benyttet, og er sammen med U-spillerne Mads Johansen og Dennis Albæk, den småskadede Sonny Landberg og Stefan Nielsen i spil til andet holdets næste kamp, lokalopgøret hjemme i FREJA Arena fredag 23. januar klokken 20.00 mod HRH 74.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk