18 spillere udtaget til EM-kvalifikation

Håndbold:

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen har udtaget 18 spillere til oktober måneds EM-kvalifikationskampe hjemme mod Tyrkiet og ude mod Portugal. Truppen reduceres til 16 spillere efter den første kamp.

Danmark spiller i oktober to EM-kvalifikationskampe. Torsdag d. 8. oktober tager Klavs Bruun Jørgensens piger imod Tyrkiet i Aarhus, hvorefter den danske delegation drager til den lille by Pinhel for at møde Portugal søndag d. 11. oktober.

Sandra Toft, Maria Fisker og Line Jørgensen er igen til rådighed og erstatter Christina Elm, Fie Woller og Anne Cecilie D. De La Cour i forhold til den trup, der tager til Makedonien i næste uge.

”Den gruppe spillere, vi hidtil har arbejdet med, har gjort det rigtig fint, og derfor er det også gengangere over hele linjen med undtagelse af vores tre udenlandske spillere. Jeg vil dog ikke udelukke en ekstra indkaldelse, hvis der er en spiller, der virkelig springer i øjnene de næste par uger,” siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen og fortsætter:

”Vi tager kun 16 spillere med til Portugal, fordi vi ikke får mere end to træninger dernede og derfor ikke har brug for flere spillere. Det bliver en samlet vurdering fra vores samlinger i Makedonien og Aarhus, hvilke 16 spillere vi tager med til kampen i Pinhel,” slutter landstræneren.

Køb din billet til kampen mod Tyrkiet her

 

Følgende 18 spillere er indkaldt til EM-kvalifikationskampene mod Tyrkiet og Portugal

 

Målvogtere:

Rikke Poulsen, Viborg HK

Sandra Toft, Larvik HK

 

Stregspillere:

Mette Gravholt, Nykøbing Falster

Stine Bodholt Nielsen, Team Esbjerg

Kathrine Heindahl, Randers HK

 

Fløjspillere:

Trine Østergaard, FCM Håndbold

Anne Mette Pedersen, København Håndbold

Ann Grete Nørgaard, Viborg HK

Maria Fisker, CSM Bucurasti

 

Bagspillere:

Line Jørgensen, CSM Bucurasti

Louise Burgaard, FCM Håndbold

Lærke Møller, Team Tvis Holstebro

Kristina Kristiansen, Nykøbing Falster

Lotte Grigel, Team Esbjerg

Stine Jørgensen, FCM Håndbold

Anne Mette Hansen, København Håndbold

Rikke Skov, Viborg HK

Pernille Holmsgaard, København Håndbold

 

I morgen offentliggør U-landstræner Heine Eriksen udviklingslandsholdstruppen, der samles samtidig med A-landsholdet og spiller forkamp mod Norge i Ceres Arena inden EM-kvalifikationskampen mod Tyrkiet.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk