Ny teknologi gør golfklubber digitale

Golf:

Stribevis af danske golfklubber øger nu serviceniveauet og konkurrenceevnen massivt ved hjælp af en ekspanderende digital løsning, der fremmer sponsorindtægter, letter den daglige administration, sikrer korrekt grønt regnskab og meget, meget mere.

- Vi har været i gang i to år, og platformen er vokset fra at være et smart værktøj til at lave digitale baneguider, til nu at være et fuldt automatiseret værktøj til golf-klubberne. Vi er i en rivende udvikling, siger 28-årige Jacob Markussen, der er opfinderen bag en it-løsning, som danske og udenlandske golfklubber hurtig trækker ned af hylderne, når de oplever, hvad de får igen.

I fjor var der test-udrulning af henholdsvis den digitale baneguide og nogle få greenkeeper værktøjer. I dag er der udviklet en solid, driftsikker og brugervenlig platform til golfklubben, og en opgradering af baneguiden til en app med masser af smarte funktioner. Det hele er klart til at forkæle golfspillerne i den kommende sæson, og masser af danske klubber har investeret i løsningen, der hurtigt tjener sig hjem.

Søllerød Golfklub er blandt kunderne, og chefgreenkeeper Fredrik Engström har testet løsningen helt fra begyndelsen på både danske og svenske golfbaner. Han er ligeså begejstret som klubbens Golf Manager. Thomas Rovsing Lauridsen er overbevist om, at INGO Course Manager vil være med til at sikre Søllerød Golfklub et pænt overskud på årsbasis alene gennem sponsormulighederne.

Mange små sponsorer

INGO Course Manager er stærk på adskillige punkter, men profitabel især med sine dynamiske sponsormuligheder. Ved en Company Day kan kunden med få klik få sit logo på alle baneguiderne. Logoerne kan gøres aktive og klikke spillerne frem til sponsors egen hjemmeside og lignende. Med lokale hulsponsorer bliver benarbejdet for at skaffe ressourcer til driften hurtigt afløst af begejstring, når slagter Munch eller frisør Laursen opdager, at spillerne kan bestille store steaks og tid til klipning midt på fairwayen på hul 17…

Sideløbende med at Ingenium Golf, der står bag løsningen, har brugt tusindvis af mandetimer og ressourcer i at udvikle den perfekte løsning, er virksomheden ble-vet styrket – både med mere kapital og organisatorisk en erfaren IT chef, der i dag er CEO.

- Vi har styr på organisationen, og de unge mennesker kan fokusere 100 procent på at udvikle løsningen med endnu flere værktøjer, der kan komme golfen til gode. Derfor er vi gået ind i Sverige, og de første 30 golfbaner er målt op og klar. Flere af de nærmeste nabolande kommer snart med. Allerede nu er der flere nordtyske klubber, der har taget INGO Course Manager i brug, siger Hans Henrik Junge.

Blandt de mange muligheder, som en golfklub får med løsningen er:

• Digital baneguide med afstandsmåler til alt på banen.
• Mulighed for dagens pin-placering.
• Baneguiden er altid opdateret, da den er vedligeholdt af klubben.
• Vedligeholdelse af baneguide og andre funktioner kan ske direkte fra en smartphone.
• Løsningen giver golfklubben mulighed for at yde samme oplevelse på alle klubbens baner, OGSÅ på en Pay&Play eller Par-3 bane, som ofte får mindre opmærksomhed. Det giver pludselig mulighed for bedre sponsorater på de ellers mindre attraktive lokaliteter.
• Sponsor platform, der er nem at håndtere og giver dynamik i sponsoratet.
• Dynamiske sponsorater, som let kan opdateres, og som resultaterne kan måles på.
• Effektiv håndtering af sponsorer: Stadig mulighed for tryk af baneguide – nu i små oplag ad gangen, for at undgå spild, og med let opdatering i den digi-tale guide.
• Turneringssponsorer, Company Days etc. med fleksibel løsning for dedike-rede sponsorer, uden merudgift.
• Greenkeeper værktøjer, letter administrationen.
• Let registrering af lovpligtigt forbrug til grønt regnskab, direkte fra mobilen.
• Overblik over regler i forhold til klubbens reelle arealer.
• Advarsler, hvis man nærmer sig grænsen for bøder.
• Et godt værktøj til at give for eksempel baneudvalget indblik i forbruget, og muligheden for at flytte en bunker virtuelt, før der bruges penge på at flytte den fysisk.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk