Kæmpe mobiludbud vinder fornem pris

Gadgets og teknologi:

Seks kommuner, der dækker et areal på to gange størrelsen af Fyn, har netop modtaget prisen for Danmarks bedste offentlige udbud i 2015.

I udbuddet var der et krav om, at der skal være mobildækning på mindst 98,5 procent af alle bebyggede matrikler i den enkelte kommune. Det normale har ellers været, at kræve dækning i mindst 98 procent af et geografisk område.

- Det er en stor tilfredsstillelse, at vi i samarbejde med de 5 andre kommuner har kunnet gennemføre et udbud, der både stiller de kommunalt ansatte, men også kommunens borgere og virksomheder bedre. Vi er kommet et langt stykke i arbejdet med at få lukket mobilhullerne i kommunen, siger Michael Hviid, IT-chef i Skive Kommune.

Missionen lykkedes
Faktisk er missionen lykkedes så godt, at de seks kommuner i aftes blev belønnet med OPS-prisen 2015 for årets bedste offentlige udbud. Det skete ved årsmødet i Forum for Offentlig Privat Samarbejde.

Prisen uddeles på grund af nytænkning, innovation og fremme af samarbejde mellem offentlige og private aktører. Det er Udbudsportalen, der drives af Kommunernes Landsforening, der står bag prisen.

- Det er et forholdsvis kompliceret udbud, som man er lykkedes med i et samarbejde på tværs af kommuner og forvaltninger. Udbuddet skaber en klar merværdi, idet det både sikrer gode priser og en bedre dækning, siger Rikke Thorlund Haahr, chef for offentlig-privat hos Udbudsportalen.

Repræsentanter fra kommunerne bag udbuddet har i øvrigt været kaldt til Erhvervsstyrelsen for at fortælle om de gode erfaringer. Ligesom interessen generelt har været stor for at høre mere om hemmeligheden bag det succesfulde udbud.

Bedre dækning – og bedre pris
Ved at fokusere udbuddet helt ned på antallet af dækkede matrikler, er det lykkedes for de seks kommuner at sikre langt bedre dækning uden for de større byområder. Fordi man i god tid inden udbuddet var i dialog med de potentielle leverandører, er det samtidig lykkedes for kommunerne at holde prisen på mobiltelefoni på samme niveau som i andre kommuner.

- Vi er meget glade for prisen, der er en påskønnelse af et omfattende stykke arbejde for at finde en god løsning på et kompliceret problem. Resultatet, der ikke mindst er sikret på grund af god dialog med de private aktører på markedet inden udbuddet, er bedre mobildækning for både kommunalt ansatte, borgere og virksomheder i de seks kommuner", siger IT chef Poul Venø, Herning Kommune.

Det blev Telenor, der vandt opgaven, og arbejdet med at sikre bedre dækning er for længst sat i værk. I dag har alle seks kommuner fået markant bedre mobil-dækning, og i mange områder ligger dækningen endda klart over de 98,5 procent, som var kravet.

Den offentlige sektor i Danmark indkøber hvert år IT og teleydelser for et tocifret milliardbeløb, og der afholdes tusindvis af udbud.

Du kan læse mere om udbuddet her

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk