I forbindelse med årets generalforsamling i Skive IK Elite A/S blev Mikkel "Tank" "Granit" Cramer kåret som Årets spiller 2014.
Alle i- og omkring Skive IK ønsker Mikkel tillykke med den flotte hæder.
Mikkel besidder en fantastisk personlighed og er både på og udenfor banen en positiv rollemodel.
Mikkel brød nærmest igennem lydmuren i Superligaen i 2010 for Randers FC og lignede en spiller på vej imod toppen.
Desværre spolerede alvorlige skader de følgende år og ophold i AB og Horsens blev derfor aldrig nogen stor succes.
I begyndelsen af 2014 kom Mikkel til Skive og siden dag 1. i klubben er det bare gået fremad.-Han har undgået skader, lever top professionelt, træner godt og spiller kampe på et rigtig godt niveau, lyder det fra sports- og talentchef Jesper Larsen og fortsætter; I Skive IK er vi mange, som glæder os over at have forlænget med Mikkel og ser frem imod rigtig mange gode oplevelser sammen fremadrettet.