SIK mod AC Horsens på hjemmebane

Fodbold:

Fredag aften kl. 19.00 på SPAR NORD ARENA venter der SIK's fantastiske hjemmepublikum en sand lækkerbisken, når SIK's unge mandskab skal op imod formstærke AC Horsens.

SIK kommer op imod et rigtig stærkt fuldtidsprofessionelt mandskab, som under Bo Henriksen har gennemgået en god udvikling.

Horsens er et fysisk stærkt mandskab med dygtige spillere på alle positioner og ingen tvivl om, at SIK skal ramme et højt niveau for at hjemføre et godt og brugbart resultat.

SIK går ind til kampen med sund respekt for modstanderen og er ydmyge omkring opgaven. Men som altid, når SIK spiller på SPAR NORD ARENA kommer gæsterne op imod et toptændt gult hjemmehold som med god opbakning fra lægterne vil slås og fighte for sejren. Spillemæssigt har SIK nogle ting i ærmet, som SIK forventer kan ramme og gøre rigtig ondt på et kompakt og kompetent Horsens-mandskab.

SIK døjer stadig med lidt småskader i spillertruppen, men alle kampklare spillere er udtaget til kampen og den endelige startopstilling offentliggøres fredag aften. Pilen peger i den rigtige retning og man kan tydeligt mærke på truppen, at optimismen bobler efter de seneste flotte præstationer. AC Horsens vil uden tvivl komme på hårdt arbejde fredag aften og forhåbentligt finder mange Skibonitter vej til SPAR NORD ARENA og bakker holdet op.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk