Mathias Pedersen forbliver gul og blå

Foto: Jan Sand Photo
Fodbold:

En af efterårets helt store profiler har uden tvivl været løbestærke Mathias Pedersen. Den intelligente offensivspiller med det fantastiske overblik og kælne teknik har netop sat sin signatur på en ny kontrakt gældende frem til 31/12-2017.

Mathias Pedersen er med sine 24 år efterhånden en af holdets ældste og mest rutinerede spillere, og specielt i efteråret har han for alvor taget ansvar og grebet taktstokken i den unge spillertrup.

Mathias er en af de mest løbestærke spillere i 1.division, og da han ligeledes er udstyret med sublim teknik og en fantastisk spilforståelse, er han naturligvis svær at komme udenom, når cheftræner Kim Christensen sætter mandskabet sammen.

At Mathias, udenfor banen, også er en ekstrem positiv rollemodel og meget vellidt fyr, gør bestemt heller ikke noget. Mathias krydrede flere flotte præstationer i efteråret med 4 vigtige scoringer, og endnu flere målgivende afleveringer. Specielt i 3-1 sejren over Vendsyssel FF, på SPAR NORD ARENA den 20. november, ”ejede” Mathias banen og satte med 2 flotte kasser tyk streg under titlen som ”man of match”.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør

mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk