Halvandet år mere til Magnus hos SIK

Foto: Jan Sand
Fodbold:

Skive IK er nået til enighed med klubbens 21-årige forsvarsspiller Magnus Riisgaard Jensen, som har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2019.

21-årige Magnus Riisgaard Jensen har i denne sæson spillet mere eller mindre fast hos Skive IK, og det har han gjort så godt, at klubben nu har besluttet at belønne ham med en ny kontrakt.

Den unge midtstopper har underskrevet en kontrakt, der holder ham i klubben frem til sommeren 2019. Magnus Riisgaard Jensen kom til Skive fra Viborg i sommeren 2016.   

Sportschef Rasmus Brandhof skriver i en pressemeddelelse: "Skive IK har hermed fornøjelsen af at meddele, at man har forlænget aftalen med Magnus Riisgaard Jensen. Vi er glade for at kunne meddele, at vi i dag (mandag) har underskrevet en ny halvanden-årig kontrakt med Magnus Riisgaard Jensen. Magnus har været i klubben i et år, og vi er rigtig glade for at han nu bliver i mindst halvandet år mere. Magnus har udviklet sig utrolig godt det sidste halve år, og har været i start 11’eren i hovedparten af kampene i efteråret. Vi håber vi kan udvikle Magnus endnu mere over de næste halvandet år, således vi kan få forløst det store potentiale som han har.” 

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør

mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk