Fantastisk sæsonåbner for Skive IK

Fodbold:

Efter en sublim præstation i Nørreskoven søndag eftermiddag tog Skives unge mandskab en fortjent sejr - og 3 uhyre vigtige point til det samlede regnskab.

De dygtige Vejlensere var mest på bolden i 1. halvleg, men det var en åben affære og selvom Skives boldomgang ikke var prangende førte de halvvejs fortjent med 0-1. Jeppe Mogensen havde sidste fod på scoringen, som faldt 3 minutter før pauseteen.

I anden halvleg fandt Skive bedre spillemæssige tendenser, og da de samtidig var det farligste hold på banen var det helt fortjent, at superteknikeren Mathias Bersang med 0-2 scoringen cementerede sejren.

Cheftræner Kim Kristensen fortæller: "Vi havde chancer til flere mål i kampen og blev måske snydt for et straffespark eller to, men vi husker også muligheder til et rigtig dygtigt og stærkt Vejle-mandskab i løbet af kampen. Ord er næsten overflødige, når man skal sammenfatte præstationen i Vejle og selvom vores mandskab mest af alt ligner et forstærket U-20 mandskab, så er der sgu krummer i dem alle."

Allerede nu er fokus rettet ind på næste søndags hjemmekamp på SPAR NORD ARENA imod AB.

Kampfakta:
Vejle - Skive IK 0-2 (0-1)

42 min. 0-1 Jeppe Mogensen
56 min. 0-2 Mathias Bersang

Startopstilling: Emil Kobberup, Anders Hagelskjær, Rasmus Lauritsen, Christoffer Østergaard, John Dyring, Ayinde Lawal, Jesper Henriksen, Mathias Bersang, Frederik Brandhof, Jeppe Mogensen.

Indskiftninger:
60 min. Oliver I Pedersen ind og Jesper Henriksen ud.
75 min. Mathias Pedersen ind og Frederik Brandhof ud.
82 min. Andreas Kock ind og Jeppe Mogensen ud.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk