Ny digital turistinformation på Skiveegnen

Ny digital turistinformation i Skive og Salling
Foto: Skiveegnens Erhvervs og Turistkontor
Ny digital turistinformation i Skive og Salling
Ferie og rejse:

Turister får fremover en endnu bedre velkomst, når de kommer til Skiveegnen. Det skal 15 digitale turistinformationer sørge for.

Hvordan kommer jeg hurtigst til Glyngøre Havn? Hvor kan jeg smage friske Limfjordsøsters? Hvilke koncerter og udstillinger er aktuelle i netop denne weekend?
Spørgsmål om alt fra overnatning, spisesteder, kulturelle begivenheder og seværdigheder kan turister fremover få svar på, på 15 udvalgte steder i Skive Kommune.
Her findes digitale turistinformationer med alt, hvad turister og lokale har behov for at vide. I forlængelse af den digitale turistinformation, kan turisterne hente app’en VisitSkive, der, på samme måde som touchskærmene, giver inspiration til ferien på Skiveegnen. App og informationsskærme skal fungere som supplement til de bemandede turistinformationer som i dag findes i Skive, på Fur, på Spøttrup Borg og i Limfjordens Hus i Glyngøre.

Direktør for Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, Alice Bank Danielsen peger på, at den digitale turistinformation er et led i Skive Kommunens turismeindsats, hvor turister skal tilbydes turistinformation flere steder i kommunen.

”Jeg ønsker, at vi møder turisterne dér, hvor de er. Hos attraktionerne, på overnatningsstederne, spisestederne og ved havnene. Førstehåndsindtrykket er vigtigt, og her spiller en inspirerende og informativ turistinformation en væsentlig rolle. Den digitale turistinformation skal være med til at byde turisterne velkommen og give dem en god start på deres ophold på Skiveegnen” siger direktøren.

De 15 digitale turistinformationer er at finde på:

  • Best Western Hotel Skivehus
  • Skive Havn på Hotel Strandtangen
  • Søndercentret
  • Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
  • Skive Fjord Camping
  • Limfjords Camping og Vandland
  • Lundø Camping
  • Spøttrup Middelalderborg
  • Hotel Pinenhus
  • Glyngøre Havn i Limfjordens Hus
  • Sallingsund Sejlklub i Glyngøre
  • Virksund Havn
  • Virksund Camping
  • Sundsøre Havn
  • Jenle

Andre lignende informationsskærme ved

  • Gyldendal Havn
  • Lihme Brugs
  • Købmanden i Lem.

De 15 informationsskærme er støttet af LAG Skive, Skive Kommunes Rent Liv pulje og Skive Kommunes Landsbyudvalg.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk