Robothæren - Ny ungdomsbog fra lokal forfatter

Foto: Ry Kristensen
Familie og fritid:

Max lider af mareridt fra de voldsomme oplevelser i zombiebyen, og en nat, hvor han ikke kan sove, får han en mærkelig besked fra Mini. Der står bare tre ord: ”de kommer flygt”. Kort tid efter vågner Max op i en fængselscelle. Han ved ikke, hvor han er, hvem der har bortført ham eller hvorfor.

Vlad Zoya er en sadistisk professor og en del af CHAOS. Det er ham, der har bortført Max, Eva, Mini og Buller. Hans plan er at udføre livsfarlige test på dem, så han kan lære mere om deres superkræfter og perfektionere sin egen robothær. Og han er fløjtende ligeglad med, om de fire venner overlever eller ej.

Max, Eva, Mini og Buller presses ud over deres grænser mod de drabelige robotter, og bare én forkert beslutning vil være fatal for dem alle.

Robothæren er bind 3 i en prisvindende serie. Tidligere bind i serien: Super 4 og Zombiehjernen.

Ry Kristensen er uddannet folkeskolelærer fra Skive Seminarium. ”En bog er en dør til fantasien. Du er nøglen. Lås den op, og tag med på eventyr!”

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør

mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk