I dag hejses de Blå Flag på fire strande

Familie og fritid:

Igen i år er Ålbæk Strand, Harre Vig Strand, Glyngøre Strand og Virksund Strand blevet tildelt Blå Flag, Det Blå Flag er garant for, at badevandet er rent, sikkerheden er i orden, og der er fokus på miljøet.

Der plejer at være arrangementer med festligholdelse af hejsning af de Blå Flag i Ålbæk og ved Harre Vig. De to arrangementer måtte desværre aflyses på grund af corona. Så derfor hejser Skive Kommunes Park og Vej afdeling alle fire flag i år.

Hvert år er der Blå Flag arrangementer med fjordvejleder Jesper Nielsen Krogh. Det vil der også være i år. Heldigvis er der nu mulighed for, at der kan være op til 50 deltagere – og Skive Kommune husker selvfølgelig at holde afstand og passe på hinanden.

Skulle det ske, at der kommer ændringer i programmet, så vil du kunne se det på www.skive.dk/blåflag.

Skive Kommune håber at se mange af jer til Jespers hyggelige arrangementer, hvor han altid er klar med gode historier om dyrene i fjorden og forskellige aktiviteter, som børn og voksne kan deltage i.

Du finder en kalender over arrangementer her

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk