Svend Skipper tager næste fabrikshal i brug

Den nye hal
Foto: Thomas Rosenkrands
Den nye hal
ERHVERV:

Det seneste lille års tid har Svend Skipper fra Durup haft travlt med at udleje sine tidligere fabrikshaller til campingvogne, både, biler og andet, der trængte til en billig beskyttelse mod vejr og vind. Faktisk så travlt, at han nu må tage endnu en hal i brug.

’Sidste efterår fik jeg sat en stor port i og fik gravet en masse jord væk, så det var let at komme ind med campingvogne og lignende’, begynder Svend Skipper. ’Og man må sige, at interessen har været overvældende, for nu har jeg 40 lejere inde og må tage den næste hal i brug for at få plads til flere lejere’.

Han forklarer, at det er meget forskelligt, hvad folk bruger deres standplads til. Nogle har campingvogne, biler eller både opmagasineret, mens andre bruger pladsen til opbevaring af møbler i forbindelse med en flytning. Der er sågar også en veterantraktor, der nyder godt af huslyet i de tidligere fabrikshaller.

Den sidste hal er udstyret med trægulv og måler i alt 600 kvadratmeter. Svend Skipper forventer, at det vil give plads til et par håndfulde flere lejere. Det er dog nødvendigt at udvide adgangsvejen, så biler, motorcykler m.v. kan finde vej til deres standplads.

Svend Skipper forventer, at den nye hal er klar til brug til maj.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk