Stor skandinavisk biogaskonference i KLC

ERHVERV:

Kulturcenter Limfjord går to rigtig interessante dage i møde fyldt med oplæg, udstillere, match-making session, studieture, stor middag, GreenLab Skive og masser af networking med aktører fra hele biogassens værdikæde.

Det sker når Skandinaviens Biogaskonference den 8. – 9. november 2017 afvikles i KulturCenter Limfjord i Skive.
Det bliver således den anden konference af i alt tre, hvor man i KCL udtrykker håb om at kunne leve op til den yderst succesfulde første konference, som fandt sted i Trollhättan, Sverige i oktober 2016.

Arrangementet forventes at ville tiltrække op imod 400 mennesker fra Danmark, Norge og Sverige, og det gælder både private virksomheder, interesseorganisationer, universiteter, kommuner, politikere og presse.

Bag konferencen 2017 står Energibyen Skive, som en del af det Interreg finansierede projekt Biogas2020.

Konferencens program

Onsdag den 8. november 2017 i KulturCenter Limfjord, Skive.

07.30 – 17.15 Oplæg på tre scener fra mere end 30 oplægsholdere omkring emner i hele biogassens værdikæde, samt stor udstillingsmesse med 30 stande med alle de nyeste produkter til biogassektoren.
Hertil frokost, networking og en match-making session, hvor du kan finde din næste samarbejdspartner.

19.00 Stor middag for alle deltagerne

Torsdag den 9. november 2017, studieture

07.45 – 12.00 Guidede studieture til nogle af egnens innovative grønne institutioner.

12.00 – 15.00 Besøg i GreenLab Skive, hvor de involverede partnere vil fortælle om projektet og hvordan denne fremtidens industrisymbiose tager bæredygtig udvikling til et nyt niveau.

Se detaljeret program for onsdag den 8. november 2017.

Se detaljeret program for torsdag den 9. november 2017.


Early bird på konferencebilletter frem til 30. juni 2017

Få billetter til kun DKK 950,- inklusiv moms til og med 30. juni 2017.
Fra 1. juli koster billetterne DKK 1.500 inklusiv moms.
Tilmelding lukker 1. oktober 2017.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk