Stor konference om sociale medier kroner et år med samarbejde på tværs

Billedet er fra d. 29. oktober hvor SET og Morsø Erhvervsråd havde arrangeret et udsolgt besøg på Greenlab.
Foto: SET
Billedet er fra d. 29. oktober hvor SET og Morsø Erhvervsråd havde arrangeret et udsolgt besøg på Greenlab.
ERHVERV:

Sammen med Morsø Erhvervsråd har Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter det seneste år tilbudt arrangementer og kurser på tværs af kommunegrænsen. Samarbejdet bliver nu kronet med en heldagskonference om sociale medier, som også Thy Erhvervsforum tager del i.

I efteråret 2019 afholdte SET og Morsø Erhvervsråd 7 kurser sammen, hvor virksomheder har kunnet deltage i både i Skive og Nykøbing og det tilbud har mere 90 deltagere benyttet sig af.

Igen i år har Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og Morsø Erhvervsråd arbejdet sammen om at få stablet en spændende kursuskalender på benene. Man kan bl.a. man blive klogere på emner såsom adfærdsdesign, Instagram og Facebookannoncering, alt sammen til fordel for virksomheder i henholdsvis Skive og på Mors.

-Vi har det seneste år haft et rigtig godt samarbejde med Mors omkring vores kurser og arrangementer og det har vi også fået ros for fra virksomhederne. Vi samarbejder jo også med Mors og Thy omkring udvidelsen af rute 26/34, så derfor er det også oplagt at samarbejde på andre områder konstaterer SET’s direktør Lars Fjalland.

Den 2. april udvider SET og Morsø Erhvervsråd samarbejdet og inviterer til en heldagskonference om sociale medier under overskriften ’Elsk sociale medier’. Her bliver der inviteret bredt ud på tværs af kommunegrænser hvor også Thy Erhvervsforum også deltager.

-Vi glæder os rigtig meget til at samle virksomheder fra de tre kommuner til denne dag hvor vi stiller skarpt på sociale medier. Vi har lavet et fantastisk program hvor bl.a. Thomas Bigum kommer og gør os klogere på hvordan man kan benytte Facebookgrupper og Instagram. Dagen byder også på indblik i SoMe-indsatsen hos den succesfulde virksomhed ELSK, hvor stifter og CEO Lars Riis, fortæller om deres eventyr på de sociale medier udtaler Mette Poulsen fra Morsø Erhvervsråd.

Dagen kommer til at foregå i Musikværket i Nykøbing Mors og er skræddersyet til virksomheder som arbejder med sociale medier i deres markedsføring.

-Vi garanterer en dag hvor man får den nyeste viden, konkrete strategier og masser tips og tricks med hjem. Alt sammen noget man kan gå direkte hjem og bruge i sit arbejde med sociale medier, fastslår Mette Poulsen.

Medlemmer af de tre erhvervsråd kan allerede nu købe early-bird billetter til en reduceret pris på www.skiveet.dk og erhvervschef for Thy Erhvervsforum, Mikkel Johansen slutter med en opfordring: – Jeg håber at erhvervslivet på tværs af de tre kommuner har lyst til at deltage i en inspirerende og udbytterig dag, og at de vil benytte lejligheden til at lære hinanden endnu bedre at kende. Det er første gang vi laver sådan et arrangement så vi håber selvfølgelig på stor opbakning.

Praktisk information:
Hvornår: D. 2. april kl. kl. 8.30-16.00
Tilmelding: www.skiveet.dk

Pris:
1.200 kr. frem til 1. marts for medlemmer af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, Morsø Erhvervsråd, Thy Erhvervsforum, lejere i Thy & Co. kontorfællesskabet Thisted Handels- og Industriforening, Mors Handel og Skive Handel.

2.000 kr. for ikke-medlemmer.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk