PR ekspert giver gode råd i Glyngøre

Foto: TR Consult
ERHVERV:

JAMO-huset danner den 6. juni kl. 19:00-20.30 rammen om et fælles arrangement for erhvervsnetværkene i Jebjerg, Roslev og Glyngøre - alle netværk, der er en del af SET's netværksprojekt.

Emnet er PR under overskriften 'Find og brug den gode historie'.

Det er Jeannette Refstrup, direktør og partner i firmaet Strup & Strup, der kommer forbi - og det er ikke første gang hun er i området.

'I efteråret 2014 havde vi fornøjelsen af besøg fra Jeannette i Rådhuset i Durup', begynder Thomas Rosenkrands, der er tovholder på SET's projekt. 'Og det åbnede manges øjne for, hvor meget mere vi kunne gøre via PR for de enkelte virksomheder. Og siden dengang er det bare gået stærkt med at finde og bruge de mange gode historier i Durup'.

Thomas Rosenkrands forventer, at arrangementet i JAMO-huset kan blive en stor inspirationskilde for deltagerne i de lokale netværk i Jebjerg, Roslev og Glyngøre - og et eventuelt fjerde netværk.

Vil man vide mere om Strup & Strup, kan man besøge deres hjemmeside her: http://strupstrup.dk/.

Arrangement bliver åbent for alle - gratis for medlemmer af de aktive erhvervsnetværk i SET's projekt og med deltagerbetaling for øvrige. Det vil blive serveret lidt til ganen under mødet.

Tilmelding kan ske ved mail til Thomas Rosenkrands fra TR Consult.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk