Politikere begejstret for GreenLab i Skive

Foto: Energibyen Skive
ERHVERV:

Skive Kommune er ved at skabe Europas største energicenter til at lagre vindenergi på gasnettet, GreenLab Skive, i Kåstrup.

Den visionære satsning havde mandag 22. februar besøg af Energi- Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), og Inger Støjberg (V), Udlændinge-, Integrations- og Boligminister.

De to ministre deltog i et møde med konsortiet bag GreenLab Skive, de involverede virksomheder og Skive Kommune, og efterfølgende var der stor begejstring at spore fra Lars Chr. Lilleholt.

”GreenLab Skive er et meget spændende projekt med et stort potentiale, fordi det har fokus på at omdanne vindenergi til biogas. Der er store perspektiver i at lagre og udnytte al vindenergien, fordi vi har så meget af den her i Danmark”, sagde Lars Chr. Lilleholt.

Samarbejde mellem 10 partnere
Ti virksomheder og universiteter deltager i samarbejdet om at realisere GreenLab Skive, blandt andet DEIF A/S, E.ON Danmark, Haldor Topsøe A/S, Aalborg Universitet, EMD International A/S, HMN I/S og Yara Praxair A/S.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk