På landevejen med Fru Pedersen

Foto: TR Consult
ERHVERV:

Søren Kirkegaard driver Breum Vognmandsforretning og har været vognmand i 33 år. Men det er først indenfor de senere år, at han kører landevejene tynde med Fru Pedersen – navnet lyder både hans bedre halvdel på hjemmefronten og hans nuværende lastvogn i forretningen.

’Når man sådan er ude på landevejen i de fleste af døgnets timer, får man et helt specielt forhold til sin vogn. Samtidig synes jeg, at det kunne være lidt sjovt at drille Fru Pedersen derhjemme og give min bil samme navn som hende’, forklarer Søren Kirkegaard med et smil.

Han fortæller videre, at han oplever en fornyet optimisme i branchen, og at især den private efterspørgsel er på vej op ad: ’Det er som regel et godt tegn, når flere private begynder at henvende sig. Det betyder normalt, at der igen er ved at være lidt luft i folks privatøkonomi’.

I forhold til nye henvendelser – private såvel som erhvervsmæssige – har Søren Kirkegaard en særlig fremgangsmåde: Han ønsker altid at vide, hvorfra de kommer og hvorfor de har valgt ham. Og det drejer sig ikke om input til salgsstatikker, men derimod fordi han ikke ønsker at ’stjæle’ kunder fra sine gode samarbejdspartnere.

Årsagen er den simple, at Breum Vognmandsforretning har et tæt og godt samarbejde med en række andre vognmænd – et samarbejde der er helt afhængigt af, at man behandler hinanden respektfuldt. Det betyder for Søren Kirkegaard blandt andet, at man selvfølgelig ikke tager hinandens kunder – med mindre, at der er en klar aftale med kollegaen om at overtage eller hjælpe en af vedkommendes kunder.

Kort om Breum Vognmandsforretning
Virksomheden løser opgaver for både private og erhvervskunder. Opgaverne er eksempelvis levering af sand og grus, transport af containere samt kranarbejde i forbindelse med bl.a. nedsætning og optagning af både.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk