Nyt liv til gammelt jern

Foto: TR Consult
ERHVERV:

Hos Karlsens Hydraulik lidt uden for Roslev, arbejder man med flere forskellige forretningsområder. En af de mere specielle er at få gamle entreprenørmaskiner vagt til live igen, så de kan transporteres til Afrika. Indehaver Søren Karlsen forklarer:

’Vi har af og til en entreprenørmaskine, som skal til Afrika’, begynder han. ’Vores opgave er at få den til at køre igen, så den kan køres ombord på færgen ved Esbjerg’.

Han forklarer videre, at Karlsens Hydraulik netop har klargjort en maskine, som nu er på vej til Afrika for at planere jord.

Denne type opgaver er dog kun en meget lille del af, hvad virksomheden arbejder med. For hovedopgaven bestå i at servicere kunderne, hvis de er kørt fast eller deres hydraulik er gået i stykker.  Lige præcis her adskiller Karlsens Hydraulik sig fra andre, idet virksomheden i de fleste tilfælde kører ud og løser problemet for kunden.

’Vi har en lastbil indrettet som kørende værksted, så vi på stedet kan finde en holdbar løsning på stort set alle opgaver for kunden. Det er yderst sjældent, at vi må lave en midlertidig løsning’, forklarer Søren Karlsen.

Indehaveren vil dog gerne løse endnu flere opgaver for kunderne, og er derfor lige nu på udkig efter en dygtig smed eller mekaniker.

Baggrundsinfo: Karlsens Hydraulik servicerer primært entreprenørmaskiner og andre større køretøjer som enten er gået i stykker eller havareret. De fleste opgaver løses ude ved kunden, mens en mindre del af opgaverne foregår på værkstedet lige uden for Hjerk.   

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk