Nålene er lagt til side på Pinenhus

Foto: Foldberg Kurser
ERHVERV:

Foldberg i Roslev er mest kendt for sin akupunktur. Men det er en anden del af virksomhedens forretningsområde, som skal gøre underværker på Pinenhus den 24. oktober, hvor der afholdes den årlige arbejdsmiljødag.

’Jeg er stødt på Lise Møldrup af flere omgange i forskellige netværkssammenhænge’, begynder Thomas Rosenkrands fra Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest på Mors. ’Jeg synes, at det kunne være spændende at give deltagerne et indspark omkring samarbejde, da det er et punkt, der kan forbedres på de fleste arbejdspladser’.

Lise Møldrup, som er chefkonsulent hos Foldberg Kurser, fortæller, at hendes oplæg handler om at blive bedre til at forstå hinanden – og dermed bedre til at samarbejde: ’Mit oplæg giver deltagerne konkrete værktøjer til at spotte forskellige persontypers adfærd. Deltagerne får desuden indsigt i de forskellige typers reaktionsmønstre, samarbejdsevner med mere’, forklarer hun og understreger, at de øgede kompetencer i samarbejde vil gavne såvel den enkelte deltager som vedkommendes medarbejdere/kollager, samarbejdspartnere og ikke mindst kunder. 

Foruden samarbejde handler Arbejdsmiljødagen om sundhed på arbejdspladsen, hvor andre oplægsholdere giver deltagerne inspiration og værktøjer til et (endnu) bedre arbejdsmiljø. Dagen afsluttes med uddeling af den lokale arbejdsmiljøpris til en person og til en virksomhed. Med de to priser følger henholdsvis 5.000 kr. kontant og 5.000 kr. i rede penge plus et klippekort på 15.000 kr. til ydelser hos Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest.

Baggrundsinformation om Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest:
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er autoriseret arbejdsmiljørådgiver inden for alle områder i arbejdsmiljøet. Centret har bred erfaring med arbejdsmiljø siden 1979 og har specialistviden inden for alle brancher. Samtidig er Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest en fondsejet virksomhed, som skal drives som en sund forretning uden aktionærer. Historisk set ændrede centret i 2009 navn fra BST Thy, Mors, Salling. Foruden arbejdsmiljørådgivning udbyder centret også den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og andre kurser inden for arbejdsmiljøområdet.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk