Lokal virksomhed etablerer arbejdsmiljøuddannelse i Viborg

Foto: Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest
ERHVERV:

Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest på Mors er i færd med at etablere en lokal arbejdsmiljøuddannelse i Viborg. Og der er allerede nu interesse for at deltage på uddannelsen.

’Der er en del udbydere af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse rundt omkring i landet’, begynder Thomas Rosenkrands, der er adm. direktør hos Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest. ’Men os bekendt afholdes der ikke en fast tilbagevendende arbejdsmiljøuddannelse i Viborg. Og det vil vi gerne ændre på, idet vi ser Viborg som en naturlig del af vores geografiske virkefelt’.  

Han forklarer videre, at Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest udbyder arbejdsmiljøuddannelsen tre gange i Viborg i 2020, og at det er ambitionen at udbyde den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse minimum fire gange årligt fra 2021.

’Arbejdsmiljøuddannelsen i Viborg er et godt supplement til vores nuværende lokale arbejdsmiljøuddannelser. Hermed kan vi gøre det både lettere og billigere for endnu flere af vores kunder at sende folk på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse lokalt, fremfor at sende folk til Aarhus eller Aalborg’, udtaler Thomas Rosenkrands afslutningsvist.

I skrivende stund er der flere, der har vist interesse for uddannelsen og de første er allerede tilmeldt her små to måneder før opstart.

Baggrundsinformation om Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest:
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er autoriseret arbejdsmiljørådgiver inden for alle områder i arbejdsmiljøet. Centret har bred erfaring med arbejdsmiljø siden 1979 og har specialistviden inden for alle brancher. Samtidig er Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest en fondsejet virksomhed, som skal drives som en sund forretning uden aktionærer. Historisk set ændrede centret i 2009 navn fra BST Thy-Mors-Salling. En del af centrets rådgivning består i at udbyde den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og andre kurser inden for arbejdsmiljøområdet.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk