Lær at lede og facilitere effektive møder, der skaber resultater

Foto: TinkTank
ERHVERV:

I erhvervslivet bliver der spildt mange timer på ineffektive møder. Møder, hvor deltagerne undrer sig over, hvorfor de deltager og hvad formålet med mødet er. Og måske er de endda også i tvivl om, hvem der skal gøre hvad efterfølgende.

Tirsdag d. 6. december 2016 kl. 14:00 til 18:00  har Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter / SET inviteret Jesper Hammer fra TinkTank der, med udgangspunkt i deltagernes udfordringer og ønsker, kommer med praktiske tips og enkle, effektive og konkrete værktøjer til at facilitere resultatskabende møder.

-Ingen tvivl om, at vi alle helst vil deltage i de møder, hvor der bliver truffet beslutninger, fordi deltagerne er velforberedte, informationerne er tilgængelige og de relevante mødedeltagere er mentalt til stede, lyder det fra Jesper Hammer, der er partner i den Glyngøre-baserede virksomhed TinkTank. 

Jesper Hammer har mange års praktisk erfaring som projekt- og mødeleder på flere globale projekter stor erfaring med at facilitere og undervise virksomheder i bl.a. mødeledelse, møde- og kommunikationsstrukturer og salgsledelse. Han arbejder også som rådgiver med fokus på forretningsudvikling hos mellemstore virksomheder, samt yder strategisk såvel som operationel ledelsesparring på direktionsniveau.   

Workshoppens indhold er designet for alle, der har behov for og lyst til at arbejde professionelt med at skabe et større udbytte af møder. Det vil typisk være projektledere, specialister eller ledere. De værktøjer og kompetencer deltagerne får med fra workshoppen, kan bruges såvel arbejdsmæssigt som i fritiden.

Under workshoppen kommer deltagerne bl.a. til at arbejde med følgende emner: Den gode dagsorden, de helt rigtige mødedeltagere, alternativer til det traditionelle mødelokale, mødeleder /styring af mødet, facilitator eller mødeleder, den gode mødedeltager, evaluering, effektive metoder til at skabe en bedre mødekultur, referat eller opgaveliste.

Jesper Hammer konkluderer: -Hvis du deltager i SETs workshop den 6. december, lover jeg, at du får både indsigt, værktøjer og træning i at forberede, facilitere og følge op på møder, så både møderne og mødekulturen bliver værdiskabende. Undervisningen vil være praktisk orienteret og involverende – og vil veksle mellem gennemgang af værktøjer, gode råd og øvelser, hvor der gives feedback til hver enkelt deltager.

Tilmelding til workshoppen foregår via skiveet.nemtilmeld.dk, hvor interesserede også kan få mere at vide om tid, sted og deltagergebyr.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk