Kom til Åbent Hus hos Paulines Handwork

Paulines Handwork holder åben hus mandag d. 7. november 2016
Foto: Privat
Paulines Handwork holder åben hus mandag d. 7. november 2016
ERHVERV:

I 2015 besluttede Pauline Zhang og hendes mand, Jeppe, at nu var det tid til at flytte tilbage til Danmark. Forud for den beslutning lå 1,5 år, hvor de, sammen med deres to børn, havde boet i Frankrig, hvor Jeppe arbejdede hos ColoPlast.

Pauline kommer oprindeligt fra Kina. Det var også her hun mødte sin mand, Jeppe – og her de blev gift. ”Jeppe sagde fra starten at hans liv ikke var i Kina, og at han ville hjem til Danmark igen på et tidspunkt, men det var jeg okay med. Det var selvfølgelig en stor beslutning at rejse fra Kina og hele min familie, men jeg vidste at det var Jeppe jeg skulle blive gammel med, og nu nyder jeg livet her i Danmark.”

Mens Jeppe arbejdede i Frankrig, havde Pauline masser af tid til at finde sig en hobby, og interessen for håndarbejde og design blomstrede. Lige så stille begyndte Pauline at designe tasker, og hun fik et samarbejde op at stå med en fransk håndarbejdsvirksomhed som solgte taskerne for Pauline.

Da familien atter fik dansk jord under fødderne, besluttede Pauline at starte en webshop, og Paulines Handwork blev til. I webshoppen sælger Pauline stof og sytilbehør til kreativt håndarbejde. Det går godt med webshoppen, som har både danske og udenlandske kunder.

Pauline fortæller; ”Det startede som en hobby for mig, men jeg nyder virkelig at give min erfaring og viden videre. Jeg sætter en ære i at holde et højt serviceniveau og hjælpe mine kunder til den helt rigtige handel. Det kan godt være svært at vælge stof når man handler på nettet og ikke kan hverken se eller føle produktet i virkeligheden. Derfor gør jeg også rigtig meget ud at tage gode billeder af mine ting, så kunderne ikke bliver overraskede, eller føler at det er en helt forkert farve når de åbner deres pakke.”

Det hele foregår fra hjemmet på Violvej i Skive. Det er her Pauline både fotograferer, pakker og sender ordre, syr og laver nye mønstre til salg på webshoppen. Men Pauline er også gået et skridt videre, ”jeg underviser på Skolen for Kreativ Fritid i Viborg. Jeg underviser i at designe og sy tasker. Jeg har også forskellige workshops på aftenskoler og patchworkforeninger”, slutter Pauline.

Workshop hos Paulines Handwork – Skive.

Mandag d. 7 november 2016 er der åbent hus og håndarbejdsworkshop hos Paulines Handwork på Violvej 315 i Skive (kl 9.00 – 14.00). Vi har netop fået nye patchwork stoffer hjem fra Moda og har derudover et bredt udvalg af japansk og amerikansk stof.
Se om workshoppen via linket her

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk