KM Rustfri A/S vinder pris fra Dansk Industri

ERHVERV:

I går, den 3. november, modtog KM Rustfri A/S Dansk Industri Skive/Viborgs Initiativpris 2016. Et bevis på, at virksomheden har haft en imponerende udvikling og skabt en ny vækst i lokalområdet.

KM Rustfri A/S er arbejdsplads for mere end 60 medarbejdere, har gennem årene gjort et stort initiativ i forhold til uddannelsen af nye medarbejdere.

”Vores produkter konkurrerer på kvalitet, og vi oplever, at det er den afgørende faktor for vores kunder, men samtidig ønsker vi at skabe fremtidens smarte løsninger”, siger ejer og direktør Peter Espersen.
 
Initiativprisen blev overrakt torsdag den 3. november kl. 14.00 på virksomheden, Gl. Rønbjergvej 2A i Rønbjerg af formanden for DI Skive/Viborg Palle Damborg og Skives borgmester Peder Chr. Kirkegaard. 
 
Initiativprisen betyder, at KM Rustfri A/S er en af 19 kandidater til DI’s nationale Initiativpris, der uddeles på DI’s nationale konference for små og mellemstore virksomheder i januar 2017 i Industriens Hus i København.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk