Kandidater til arbejdsmiljøpris på 25.000 eftersøges

Sidste års vinder af den individuelle pris på 5.000 kr., Skive Kommunes regnskabsleder Anette Vernegaard Andersen. Foruden denne pris gives en virksomhedspris på i alt 20.000 kr.
Foto: Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest
Sidste års vinder af den individuelle pris på 5.000 kr., Skive Kommunes regnskabsleder Anette Vernegaard Andersen. Foruden denne pris gives en virksomhedspris på i alt 20.000 kr.
ERHVERV:

Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest uddeler til efteråret atter sin lokale arbejdsmiljøpris på i alt 25.000 kr. Sidste år lykkes det kun at få uddelt den individuelle pris på 5.000. Derfor er man allerede nu i gang med at opfordre virksomheder til at søge.

’Sidste år modtog vi tre indstillinger til den individuelle pris’, begynder direktør for Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest, Thomas Rosenkrands. ’Det håber vi på også at få i år – og gerne flere. Samtidig krydser vi fingre for, at flere får øjnene op for, at der også er en virksomhedspris på i alt 20.000 kr. Det kunne være rart at få lov at uddele begge i år’.

Den individuelle pris gives til en ansat, der har gjort eller gør en forskel for arbejdsmiljøet på sin arbejdsplads. Prisen består af et kontant beløb på 5.000 kroner. Sidste år løb Skive Kommunes regnskabsleder Anette Vernegaard Andersen med prisen.

Virksomhedsprisen gives til en virksomhed, der har gjort eller gør en forskel for de ansattes arbejdsmiljø. Prisen består af et kontant beløb på 5.000 kr. samt et klippekort til ydelser hos Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest på 15.000 kr.

’Det er oplagt at dette års pris kan påskønne en af de mange COVID-19 indsatser, der er gjort eller bliver gjort. Men arbejdsmiljøprisen kan ligeså vel være relateret til andre indsatser inden for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen’, udtaler Thomas Rosenkrands afslutningsvist.      

Bag arbejdsmiljøprisen står fonden, som ejer arbejdsmiljøcentret.

Baggrundsinformation om Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest:
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er autoriseret arbejdsmiljørådgiver inden for alle områder i arbejdsmiljøet. Centret har bred erfaring med arbejdsmiljø siden 1979 og har specialistviden inden for alle brancher. Samtidig er Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest en fondsejet virksomhed, som skal drives som en sund forretning uden aktionærer. Historisk set ændrede centret i 2009 navn fra BST Thy-Mors-Salling. En del af centrets rådgivning består i at udbyde den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og andre kurser inden for arbejdsmiljøområdet.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk