Bit Dahl fra BY BIT har specialiseret sig i smukke bordopdækninger med eksklusivt, dansk design til enhver lejlighed. Mange fødselarer, brudepar og konfirmander fra hele landet vil gerne dække op med Royal Copenhagen, som kan lejes hos BY BIT. Derfor har BY BIT allerede nu bestillinger på 300 kuverter i 2017. Men her og nu er det julehyggen, der er aktuel.
Bit Dahl er indehaver af en særlig forretning i Jebjerg, hvor hun har skabt et unikt koncept, som er den eneste af sin slags. Hun kombinerer udlejning af dansk design fra Royal Copenhagen, Kähler og Lyngby til eksklusiv borddækning med salget af sine egne designs og et udvalg fra spændende leverandører, der tilbyder noget ud over det sædvanlige. Et besøg i hendes forretning skal være en oplevelse for alle sanser.
Når man træder ind i lokalerne, som både er showroom og butik, er det tydeligt, at der er kræset for alle detaljer. Her er mulighed for at blive inspireret af de mange eksempler på borddækning og – pynt til enhver lejlighed og for enhver smag. Med udlejningskonceptet har Bit Dahl gjort det mere økonomisk overskueligt for sine kunder at få opfyldt drømmen om en borddækning, der er en kongelig værdig. Og det koncept har tiltrukket kunder fra hele Danmark.
Hun fortæller: ’Mit koncept er baseret på “at leje en oplevelse til din personlige fest”, at udbrede den gode jyske service og at hjælpe med at skabe en unik ramme med danske designklassikere som Royal Copenhagen, Lyngby Porcelæn og Kähler. Jeg ønsker at være med til at udbrede dansk design og give danskerne mulighed for at dække et smukt bord med dansk design.’
Bit Dahl har en særlig kreativitet og stil, som hun dyrker i konceptet omkring BY BIT. Hvad der primært startede som udlejningsservice med alt til festbordet, har efterhånden udviklet sig til også at omfatte salg af interiør og brugskunst, samt lækre produkter til smagssanserne, såsom krydderier, pesto, rapsolie fra Mors og kvalitetschokolade fra Italien.
Hos BY BIT kan man også købe Bit Dahls egen serie ’Rundoline’, som er udviklet og designet af hende selv. Produkterne er designet med stor passion, kærlighed til håndværket og det unikke produkt, hvor det personlige kommer til udtryk i fortællinger, vers og eventyr, som er vedlagt nogle af hendes produkter.
Hun har netop lanceret en række nye juledesigns i ’Rundoline’-serien. Produkterne kan man se i butikken, som er klar med et nyt og hyggeligt indretningskoncept. Her er blevet lavet et hyggehjørne, hvor man kan sidde og nyde en kop kaffe og hjemmebagte småkager, mens man suger alle indtrykkene til sig. Bordene er dækket op til julens fester og i butikken kan man bestille en unik adventskalender med overraskelser fra BY BIT og 3 andre lokale leverandører.
I løbet af november og december skrues der yderligere op for julestemningen med udvidede åbningstider og workshops, hvor Bit Dahl viser inspirerende ideer til, hvordan man kan bruge og pynte bl.a. ’Det Kreative Træ’ og andre produkter fra ’Rundoline’-serien, som en del af sin egen personlige julepynt i hjemmet.
Baggrundsinfo:
BY BIT er en deleøkonomisk virksomhed, som udlejer eksklusiv borddækning til attraktive priser. Virksomheden sælger desuden forskellige brugsgenstande, primært fra egen designlinje.