Hygge & velvære i Center Salling

Foto: TR Consult
ERHVERV:

Center Salling er klar til et efterår med fokus på hygge og velvære i den mørke tid. En ny pop-up-shop er nemlig netop åbnet og i Klinik Salling er der ekstra opmærksomhed på de udfordringer den kolde tid bringer.

Butik Forglem-mig-ej har netop åbnet dørene for dette års julestue, hvor det oser af jul og hygge, når butiksejer Åse Agger Poulsen inviterer indenfor.

”Siden jeg lukkede butikken i Roslev, har jeg hver jul haft julestue hjemme i privaten, men med Mariannes nye pop-up-koncept, har jeg fået en unik mulighed for at åbne en butik henover julemånederne”, sige Åse Agger Poulsen.

”Jeg har savnet butikken og kunderne, så det er skønt, at jeg denne jul har mulighed for at åbne for dørene til en butik med masser af nisser, hjerter, stjerner, lys, blomster og selvfølgeligt håndlavede juledekorationer. Jeg har mange kunder, der bestiller en dekoration, hvert eneste år og det er en del af min helt, private julestemning at lave dekorationerne. Jeg bliver simpelthen glad, når jeg kan sende en dekoration med en kunde hjem. ”

”Jeg håber rigtigt mange vil kigge forbi min lille julestue i Center Salling og jeg glæder mig til at vise gaveidéer og hyggeligt julenips frem. Og der er selvfølgeligt kaffe på kanden”, slutter Åse Agger Poulsen.

Og ingen hygge uden velvære. Den del er akupunktør Mogens Vangsgaard Center Sallings kunder behjælpelige med.

”Efteråret er en tid, hvor rigtigt mange af os oplever at humøret daler, kroppen værker og snottet løber. Det er en tid, hvor vi nok godt ved, at vi skal passe ekstra godt på os selv, men når dagene bliver kortere, er det let at glemme alle de gode ting, vi burde gøre for os selv”, siger Mogens Vangsgaard. ”Jeg har en bred palet af behandlinger, som jeg bruger, når jeg hjælper folk med at holde energien oppe og behandle mange forskellige slags skader og skavanker. Nogle gange kan akupunkturen være den bedste behandling, måske er der behov for en dyb massage, og andre gange er det en kombination af forskellige behandlingsformer. Det vigtigste er at give sig tid til at lytte til det menneske der kommer i klinikken. Tiden brugt på at samtale er aldrig spildt”, slutter Mogens Vangsgaard.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk