Fra 100.000 til 150.000 paller i Durup på 4 år

Foto: SET
ERHVERV:

Salling Palle- og Emballagehandel kunne i efteråret 2014 fortælle om en virksomhed, der årligt langede 100.000 paller over disken fra fabrikken i Durup. Siden da er virksomheden vokset med 50%.

- Siden starten tilbage i 2004 har det været vigtigt for mig, at vi vokser stille og roligt, begynder Lars Mortensen, som ejer virksomheden i Durup. Men siden vi gik med i Erhvervsnetværket Vækst i Durup, er det gået noget hurtigere de sidste 4 år.

Han forklarer videre, at de 150.000 paller er det laveste estimat i hans nylige beregning, som lyder på et sted mellem 150 og 175 tusinde paller om året. Årsagen skyldes flere ting.

- Synligheden via Skiveegnens Erhvervs- & Turistcenters netværk i Durup er en af forklaringerne. Flere er ganske enkelt blevet opmærksomme på os på den måde. Samtidig har vi løbende fokus på, hvordan vi kan gøre produktionen så effektiv som muligt.

Lars Mortensen oplyser i den forbindelse, at virksomheden sidste år foretog en 1.500 kvadratmeter stor udvidelse af lagerkapaciteten, hvilket har betydet et endnu bedre flow i produktionen.

Yderligere information om Lars Mortensen og Salling Palle- & Emballagehandel
Lars Mortensen flyttede fra Thy til Durup i 2004 og startede Salling Palle- og Emballagehandel. Efter 14 år er virksomheden nu oppe på et salg af minimum 150.000 paller årligt og bidrager med 6 faste arbejdspladser i byen.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk