Forrygende første år for lokal arbejdsmiljøkonsulent

Foto: Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest
ERHVERV:

1. april var det præcis et år siden lokale Line May Friis startede som arbejdsmiljøkonsulent hos Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest. Og det har været et rigtig godt første år.

’Jeg kom fra starten til at arbejde med en masse forskellige spændende opgaver’, begynder Line May Friis. ’Blandt andet var jeg med til at lægge programmet for vores årlige arbejdsmiljødag, imens jeg hurtigt kom ud på mange arbejdspladser for at rådgive om især ergonomi’.  

Lines baggrund som ergoterapeut gør, at hun særligt rådgiver indenfor arbejdsstillinger, indretning af arbejdspladser og ensidigt gentaget arbejde. Men hun arbejder også en del med sundhed og med arbejdspladsvurderinger, blandt andet gennemfører hun de lovpligtige helbredskontroller for natansatte.
Herudover underviser Line May Friis på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og på centrets egen uddannelse for forflytningsvejledere.  

Arbejdsmiljøcenter Midt-Vests adm. direktør, Thomas Rosenkrands, glæder sig over et første år, der lover godt for fremtiden.
’Line er fra starten gået energisk og positivt til opgaverne. Og selvom det selvfølgelig tager lidt tid at komme ind i et nyt job, så er Line ret hurtigt kommet ind i stoffet og er faldet godt til i teamet. At ordrebogen også har set ganske fornuftig ud helt frem til nedlukningen af Danmark, gør ikke sagen værre’, fortæller Thomas Rosenkrands med et smil. Han er derfor meget fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden efter cororakrisen.

Han understreger afslutningsvist, at Line May Friis’ kolleger har bidraget meget positivt til den gode start med deres hjælp og sparring. 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk