Forårets fester starter højsæson for gris og is

ERHVERV:

Limfjordens udlejning fra Durup og Café Icecream fra Nykøbing Mors har i samarbejde specialiseret sig i at levere komplette løsninger til en vellykket fest. Allerede nu begynder bestillingerne at komme på helstegt pattegris og is for enhver smag.    

’Vi står allerede nu foran vores højsæson på gris og is’, fortæller Søren Skyldahl, som er indehaver af Limfjordens udlejning, der har adresse i Durup. Sammen med Nicolai Metner, som er indehaver af Café Icecream, caféen med beliggenhed i gågaden i Nykøbing Mors, leverer han et varieret udvalg af lækre grill-menuer og is- og popcornmaskiner til fester over hele Midtjylland.

Kunderne er både private og virksomheder, som vil gøre lidt ekstra ud af deres fest. Den helstegte pattegris kan bestilles med tilbehør. Derudover har de et sortiment af forskellige maskiner, som kan lejes på døgnbasis, så man selv kan servere popcorn, slush ice og softice for sine gæster. Via caféen i Nykøbing kan man også bestille scoop is fra Premier is i masser af lækre smagsvarianter.

Søren Skyldahl fortæller videre: ’Vores gris-og-is-løsninger giver os ekstra travlhed allerede fra det tidlige forår til sensommeren. Den helstegte pattegris med stor buffet af tilbehør er særligt populær til større arrangementer med 40 kuverter eller mere. Det er en velsmagende og nem løsning, hvor vi kommer med det hele og gør alt klar. Menuen anrettes altid som buffet, og vi skærer grisen ud i takt med gæsterne kommer til vores grill-personale. Når alle er færdige med at spise, pakker vi sammen og rydder op, så festen kan fortsætte.’

Virksomheden har serveret den populære grill-buffet til mange forskellige typer fest som konfirmation, bryllup, fødselsdag, barnedåb, jubilæum, m.m. Mange vælger en komplet løsning, hvor Limfjordens udlejning også leverer maskiner og udstyr, så desserten er klaret.

For de som planlægger børnefødselsdag og gerne vil slippe for at bruge timer i køkkenet inden festen og igen bagefter på oprydningen, tilbyder Café Icecream et komplet fødselsdagsarrangement i lokalerne i gågaden i Nykøbing. Også her kan værterne blot læne sig tilbage og nyde festen, mens caféens personale klarer alt det, der skal til, for at gøre den særlige dag ekstra festlig.   

Søren Skyldahl oplyser, at bestillingerne allerede er begyndt at komme og han opfordrer derfor til at man er hurtigt ude, mens der stadig er ledige tider.

Baggrundsinfo om Limfjordens udlejning og Café Icecream
Limfjordens udlejning har et udvalg af forskellige tilbud til fester og arrangementer, hvor man gerne vil gøre noget særligt for gæsterne og servere lidt ekstra. Udlejningsservice til hele Midtjylland – eksempelvis softice-, slush ice- og popcornmaskiner eller grill.

Café Ice Cream er en café centralt beliggende i gågaden Nykøbing Mors. Caféen har et stort udvalg af is og serverer frisksmurte sandwiches, kaffespecialiteter, samt andre hjemmelavede lækkerier. Der kan bestilles online via ny app.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk